PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 21. januar 2021

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Starten på vaccinationskampagnerne i euroområdet er en vigtig milepæl i løsningen af den igangværende sundhedskrise. Ikke desto mindre udgør pandemien fortsat en alvorlig risiko for folkesundheden og økonomien i euroområdet og på verdensplan. Den nylige genopblussen i antallet af smittede med coronavirus (covid-19) og de restriktive og langvarige inddæmningsforanstaltninger, der er indført i mange lande i euroområdet, virker forstyrrende på den økonomiske aktivitet. Det går fortsat godt for aktiviteten i fremstillingssektoren, mens aktiviteten i servicesektoren er blevet alvorligt begrænset, omend i mindre grad end under den første bølge af pandemien i begyndelsen af 2020. Det er sandsynligt, at produktionen er faldet i 4. kvartal 2020, og intensiveringen af pandemien udgør en vis nedadrettet risiko for de økonomiske udsigter på kort sigt. Inflationen er fortsat meget lav i sammenhæng med en svag efterspørgsel og en betydelig ledig kapacitet på arbejds- og produktmarkederne. Samlet set bekræfter de seneste tal vores tidligere basisantagelse om, at pandemien får en udtalt kortsigtet effekt på økonomien, og om en mere langvarig svaghed i inflationen.

Under disse forhold er en høj grad af pengepolitisk stimulus fortsat afgørende for at fastholde gunstige finansieringsforhold for alle sektorer i økonomien i hele den periode, som pandemien varer. Ved at bidrage til at nedbringe usikkerheden og styrke tilliden vil dette påvirke forbruget og erhvervsinvesteringerne positivt, hvilket vil understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. I mellemtiden er usikkerheden fortsat stor, også når det gælder udviklingen af pandemien, og hvor hurtigt vaccinationskampagnerne vil blive gennemført. Vi vil også fortsat overvåge udviklingen i valutakursen og dens mulige konsekvenser for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Vi er fortsat rede til, alt efter omstændighederne, at justere alle vores instrumenter, således at der opnås en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet i overensstemmelse med vores forpligtelse til symmetri.

Dette var baggrunden for, at vi besluttede at bekræfte vores meget lempelige pengepolitik.

For det første besluttede Styrelsesrådet at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

For det andet fortsætter vi opkøbene under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), der har en samlet ramme på 1.850 mia. euro. Vi vil foretage nettoopkøb under PEPP i hvert fald indtil udgangen af marts 2022, og i alle tilfælde indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre.

Opkøbene under PEPP foretages for at fastholde gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer. Vi opkøber fleksibelt og på markedsvilkår og med henblik på at forhindre en stramning af finansieringsforholdene, som ikke bidrager til at modvirke pandemiens negative effekt på den ventede inflationsudvikling. Hertil kommer, at fleksibiliteten i opkøbene over tid, på tværs af aktivklasser og landene imellem fortsat vil understøtte den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Hvis det er muligt at fastholde gunstige finansieringsforhold med strømme af aktivopkøb, der ikke sprænger rammen i løbet af tidshorisonten af nettoopkøb inden for PEPP, er det ikke nødvendigt at bruge rammen fuldt ud. Tilsvarende vil det være muligt at rekalibrere rammen, hvis det er nødvendigt for at fastholde gunstige finansieringsforhold for at bidrage til at modvirke det negative stød, som pandemien har givet inflationsudviklingen.

Vi vil fortsat geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2023. Den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen vil under alle omstændigheder blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

For det tredje vil nettoopkøbene under opkøbsprogrammet (APP) fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Endelig vil vi fortsat stille rigelig likviditet til rådighed ved hjælp af markedsoperationerne. Især den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) er fortsat en attraktiv finansieringskilde for bankerne og understøtter bankernes långivning til virksomheder og husholdninger.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Efter et brat fald i 1. halvår 2020 sås et kraftigt opsving i realt BNP i euroområdet, der steg med 12,4 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal, selvom det fortsat lå et godt stykke under niveauet før pandemien. De seneste økonomiske tal, undersøgelsesresultater og højfrekvente indikatorer tyder på, at pandemiens genopblussen og de dertil knyttede skærpede inddæmningsforanstaltninger sandsynligvis har medført et fald i aktiviteten i 4. kvartal 2020 og også forventes at påvirke aktiviteten i 1. kvartal 2021 negativt. Alt i alt er dette stort set i overensstemmelse med det seneste basisscenario i de makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2020.

Den økonomiske udvikling er stadig uensartet på tværs af sektorer, idet servicesektoren er mere negativt påvirket af de nye restriktioner for den sociale aktivitet og mobiliteten end aktiviteten i industrisektoren. Selvom finanspolitiske foranstaltninger fortsat understøtter husholdninger og virksomheder, er forbrugerne stadig forsigtige i lyset af pandemien og dens indvirkning på beskæftigelsen og indtjeningen. Endvidere påvirkes erhvervsinvesteringerne stadig negativt af virksomhedernes svagere balancer og usikkerheden om de økonomiske udsigter.

Fremadrettet giver udrulningen af vacciner, der begyndte sidst i december, anledning til større tillid til, at der findes en løsning på sundhedskrisen. Der vil dog gå noget tid, inden der er opnået en bred immunitet, og yderligere negative udviklinger i forbindelse med pandemien kan ikke udelukkes. På mellemlangt sigt bør genopretningen af økonomien i euroområdet blive understøttet af gunstige finansieringsforhold, en ekspansiv finanspolitik og en stigning i efterspørgslen, efterhånden som inddæmningsforanstaltningerne ophæves, og usikkerheden aftager.

Samlet set er de risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, fortsat nedadrettede, omend mindre udtalte. Nyhederne om udsigterne for verdensøkonomien, aftalen om de fremtidige forbindelser mellem EU og Storbritannien og starten på vaccinationskampagnerne er opmuntrende, men den igangværende pandemi og dens konsekventser for de økonomiske og finansielle forhold er fortsat kilder til nedadrettede risici.

Den årlige inflation i euroområdet forblev uændret på -0,3 pct. i december. På baggrund af den nuværende udvikling i energipriserne vil den samlede inflation sandsynligvis stige i de kommende måneder. Denne udvikling understøttes også af ophøret af den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland. Det underliggende prispres forventes imidlertid at forblive afdæmpet som følge af en svag efterspørgsel, især i turismesektoren og rejserelaterede sektorer, et lavt lønpres samt apprecieringen af eurokursen. Når virkningen af pandemien svinder, vil en genopretning af efterspørgslen, understøttet af lempelige penge- og finanspolitikker, lægge et opadrettet pres på inflationen på mellemlangt sigt. Undersøgelsesbaserede mål og markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt befinder sig stadig på et lavt niveau, selvom de markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne er steget en anelse.

For så vidt angår den monetære analyse, steg den årlige vækst i den brede pengemængde (M3) fra 10,5 pct. i oktober til 11,0 pct. i november 2020, hvilket afspejlede en fortsat stigning i beholdningerne af indskud. Den kraftige pengemængdevækst blev fortsat understøttet af Eurosystemets igangværende opkøb af aktiver, som stadig er den største kilde til pengeskabelse. På baggrund af en stadig udpræget præference for likviditet i den pengeholdende sektor og lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide former for penge kommer det største bidrag til væksten i den brede pengemængde fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1).

Udviklingen i udlån til den private sektor var kendetegnet ved et moderat udlån til ikke-finansielle selskaber og et robust udlån til husholdninger. Den månedlige strøm af udlån til ikke-finansielle selskaber var fortsat meget beskeden i november og fortsatte dermed tendensen siden slutningen på sommeren. Samtidig forblev den årlige vækstrate stort set uændret på 6,9 pct., hvilket stadig afspejlede den meget kraftige stigning i udlånet i årets første halvdel. Den årlige vækst i udlån til husholdninger forblev stort set stabil på 3,1 pct. i november, samtidig med at der var en betydelig positiv månedlig strøm.

Den nye undersøgelse af bankernes udlån for 4. kvartal 2020 viser en stramning af kreditstandarderne for lån til virksomheder. Stramningen skyldtes hovedsagelig den forhøjede risikoopfattelse blandt bankerne i sammenhæng med en fortsat usikkerhed om den økonomiske genopretning og bekymringer om låntagernes kreditværdighed. Bankerne, som deltog i undersøgelsen, berettede også om et fald i virksomhedernes efterspørgsel efter lån i 4. kvartal. Undersøgelsen viste også en yderligere stigning i husholdningernes nettoefterspørgsel efter lån til boligkøb i 4. kvartal trods en fortsat stramning af kreditstandarderne.

Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og andre EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat være en afgørende understøttende faktor for bankernes udlånsvilkår og adgangen til finansiering, navnlig for dem, der er hårdest ramt af pandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi. Med dette for øje er det nødvendigt med fortsat støtte fra nationale finanspolitikker som følge af den svage efterspørgsel fra virksomheder og husholdninger i forbindelse med forværringen af pandemien og skærpelsen af inddæmningsforanstaltningerne. Samtidig bør de finanspolitiske foranstaltninger, der træffes som reaktion på den pandemiske nødsituation, stadig så vidt muligt være målrettede og midlertidige. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, for arbejdstagere, virksomheder og regeringer, yder vigtig finansiel støtte.

Styrelsesrådet anerkender den centrale rolle, som Next Generation EU-pakken spiller, og understreger vigtigheden af, at den straks tages i brug. Medlemslandene opfordres til at fremskynde ratificeringsprocessen, straks færdiggøre deres genopretnings- og resiliensplaner og anvende midlerne til produktive offentlige udgifter, ledsaget af produktivitetsfremmende strukturpolitikker. Hermed vil Next Generation EU-programmet kunne bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning og øge den økonomiske resiliens og vækstpotentialet i medlemslandenes økonomier og derved understøtte effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet. Sådanne strukturpolitikker er særlig vigtige, når der skal rettes op på mangeårige strukturelle og institutionelle svagheder og sættes mere gang i den grønne og den digitale omstilling.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.