Overblik over euroen
Euroen samler os
Euroen forener os – den bruges af omkring 350 millioner mennesker i 20 EU-lande. Euroen er et forbillede for stabilitet og et symbol på europæisk enhed. Den er også en af de valutaer i verden, der nyder størst tillid. Her i Den Europæiske Centralbank arbejder vi for at sikre dens værdi.
Eurosedlerne og -mønterne i vores lommer minder os hele tiden om, hvad EU betyder for os: større frihed, paktiske fordele og muligheder. Euroen i kontant form er kommet for at blive. Vi er dog også ved at forberede os på muligheden for en digital euro - vi sørger for, at vores valuta hele tiden opfylder folks skiftende behov.
Hvordan er euroen til gavn for europæerne?
Euroen gør vores liv enklere ved at gøre det lettere for borgerne at bo, arbejde og studere i udlandet. I ECB sikrer vi euroen, så du kan få mest muligt ud af det, som Europa kan tilbyde.
Se, hvordan euroen forbedrer dit livHvordan hjælper euroen europæerne med at drive virksomhed?
Små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i euroområdets økonomi. Anvendelsen af en fælles valuta giver virksomhederne mulighed for at vokse, da den reducerer omkostninger og risici og tilskynder til investeringer.
Se, hvordan små virksomheder drager fordel af euroenVi forbereder euroen til en digital fremtid
For at fremtidssikre vores penge er vi også ved at forberede os på en eventuel digital euro. Den vil være som kontanter, bare i digital form – så du kan betale og modtage betalinger online og offline over hele euroområdet uden yderligere omkostninger.
Få mere at vide om den digitale euroVores eurosedler
Vores eurosedler symboliserer integrationen, åbenheden og samarbejdet mellem Europas folk. Designelementerne og sikkerhedselementerne gør eurosedlerne unikke.
Se nærmere på eurosedlerne i 3DNye eurosedler
Vi er i gang med at udvikle nye eurosedler, som er mere sikre og bæredygtige, og som europæere i alle aldre og med alle baggrunde kan identificere sig med. Få mere at vide om de forskellige trin i processen og om, hvordan du kan deltage.
Euromønter
Euroen forener os i forskellighed, som udtrykt på mønternes to sider. De har en fælles side, der symboliserer enhed, og en national side, der viser vores rige og mangfoldige kulturarv.
Få mere at vide om euromønterneEurosystemets kontantstrategi
ECB og centralbankerne i euroområdet sikrer, at du frit kan betale med kontanter både nu og i fremtiden, så kontanter fortsat er for alle. Vi vil sikre, at kontanter fortsat er et accepteret, konkurrencedygtigt og pålideligt betalingsmiddel og et middel til værdiopbevaring.
Vores strategiske mål for kontanterLæs mere om eurorelaterede emner
Data vedrørende seddelomløbet
Vi holder et vågent øje med seddelomløbet og efterspørgslen efter eurosedler, så du altid har adgang til eurosedler.
Statistik over seddel- og møntomløbEuroens internationale betydning
Euroen er en af de vigtigste valutaer i verden. Vi holder øje med euroens anvendelse uden for euroområdet og rapporterer om den.
Læs vores seneste rapport