PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 22. april 2021

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af Styrelsesrådets møde.

Selvom genopretningen af den globale efterspørgsel og den betydelige finanspolitiske stimulus understøtter aktiviteten på verdensplan og i euroområdet, er de økonomiske udsigter på kort sigt stadig uklare på grund af usikkerhed forbundet med epidemiens opblussen og udrulningen af vaccinationskampagner. Et vedvarende højt niveau af coronasmitte (covid-19) og den dertil knyttede forlængelse og skærpelse af inddæmningsforanstaltninger begrænser fortsat den økonomiske aktivitet på kort sigt. Fremadrettet understøtter de fremskridt, der gøres i vaccinationskampagnerne, og den ventede gradvise lempelse af inddæmningsforanstaltninger forventningen om et solidt opsving i den økonomiske aktivitet i løbet af 2021. Inflationen er steget i løbet af de seneste måneder på grund af en række idiosynkratiske og midlertidige faktorer og en stigning i energiprisinflationen. Samtidig er det underliggende prispres stadig afdæmpet i sammenhæng med en betydelig ledig kapacitet i økonomien og en fortsat svag efterspørgsel.

Det er fortsat afgørende, at der fastholdes gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer, for at reducere usikkerheden og styrke tilliden og dermed understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. På det seneste har finansieringsforholdene i euroområdet været stort set stabile, efter stigningen i markedsrenterne tidligere på året. Der er dog stadig risici knyttet til finansieringsforholdene i bredere forstand. Dette var baggrunden for, at Styrelsesrådet besluttede at bekræfte sin meget lempelige pengepolitik.

Vi fastholder ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Vi fortsætter nettoopkøbene af aktiver under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), der har en samlet ramme på 1.850 mia. euro, i hvert fald indtil udgangen af marts 2022, og i alle tilfælde indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre. Da de nye data bekræfter den fælles vurdering af finansieringsforholdene og inflationsudsigterne, der blev foretaget på det pengepolitiske møde i marts, forventer Styrelsesrådet, at opkøbene under PEPP i det indeværende kvartal fortsat bliver gennemført i et betydeligt højere tempo end i de første måneder af året.

Vi vil opkøbe fleksibelt og på markedsvilkår og med henblik på at forhindre en gradvis stramning af finansieringsforholdene, som ikke er i overensstemmelse med at modvirke pandemiens negative effekt på den ventede inflationsudvikling. Hertil kommer, at fleksibiliteten i opkøbene over tid, på tværs af aktivklasser og landene imellem fortsat vil understøtte den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Hvis det er muligt at fastholde gunstige finansieringsforhold med strømme af aktivopkøb, der ikke sprænger rammen i løbet af tidshorisonten for nettoopkøb inden for PEPP, er det ikke nødvendigt at bruge rammen fuldt ud. Tilsvarende vil det være muligt at rekalibrere rammen, hvis det er nødvendigt for at fastholde gunstige finansieringsforhold for at bidrage til at modvirke det negative stød, som pandemien har givet inflationsudviklingen.

Vi vil fortsat geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2023. Den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen vil under alle omstændigheder blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

Nettoopkøbene under vores opkøbsprogram (APP) vil fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Endelig vil vi fortsat stille rigelig likviditet til rådighed ved hjælp af markedsoperationerne. Især ved den seneste operation i den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) var tildelingen høj. Den opnåede finansiering via TLTRO-III spiller en afgørende rolle med hensyn til at understøtte bankernes långivning til virksomheder og husholdninger.

Disse foranstaltninger bidrager til at fastholde gunstige finansieringsforhold for alle sektorer i økonomien og derved understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Vi vil også fortsat overvåge udviklingen i valutakursen og dens mulige konsekvenser for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Vi er rede til, alt efter omstændighederne, at justere alle vores instrumenter, således at der opnås en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet i overensstemmelse med vores forpligtelse til symmetri.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet faldt med 0,7 pct. i 4. kvartal 2020 og ligger 4,9 pct. lavere end niveauet før pandemien et år tidligere. De seneste økonomiske tal, undersøgelsesresultater og højfrekvente indikatorer tyder på, at den økonomiske aktivitet igen kan være faldet i 1. kvartal 2021, men peger i retning af, at væksten begynder igen i 2. kvartal.

Virksomhedsundersøgelser viser en fortsat fremgang i fremstillingssektoren, der understøttes af en solid global efterspørgsel. Samtidig begrænser restriktioner på mobilitet og social aktivitet stadig aktiviteten inden for servicesektoren, selvom der er tegn på, at et vendepunkt er i sigte. Finanspolitiske foranstaltninger understøtter fortsat husholdninger og virksomheder, men forbrugerne er stadig forsigtige på grund af pandemien og dens indvirkning på beskæftigelsen og indtjeningen. På trods af virksomhedernes svagere balancer og den høje usikkerhed om de økonomiske udsigter har erhvervsinvesteringerne været robuste.

Fremadrettet bør de fremskridt, der gøres med hensyn til vaccinationskampagnerne, medføre en gradvis lempelse af inddæmningsforanstaltningerne og bane vejen for et solidt opsving i den økonomiske aktivitet i løbet af 2021. På mellemlangt sigt forventes genopretningen af økonomien i euroområdet at blive drevet af en genopretning af den indenlandske og den globale efterspørgsel, understøttet af gunstige finansieringsforhold og finanspolitisk stimulus.

Samlet set er de risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet på mellemlangt sigt, fortsat afbalancerede, selvom risiciene på kort sigt stadig er nedadrettede. På den ene side er de bedre udsigter for den globale efterspørgsel, som understøttes af den betydelige finanspolitiske stimulus, og fremskridtene med vaccinationskampagnerne opmuntrende. På den anden side er den fortsatte pandemi – og spredningen af virusmutationer – samt pandemiens indvirkninger på de økonomiske og finansielle forhold stadig kilder til nedadrettet risiko.

Den årlige inflation i euroområdet steg fra 0,9 pct. i februar til 1,3 pct. i marts 2021 på grund af en kraftig stigning i energiprisinflationen, som afspejlede både en betydelig opadrettet basiseffekt og en måned til måned-stigning. Denne stigning mere end opvejede fald i inflationen i fødevarepriser og i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer. Den samlede inflation vil sandsynligvis stige yderligere i de kommende måneder. Der forventes dog en vis volatilitet i løbet af året som følge af den skiftende dynamik i de idiosynkratiske og midlertidige faktorer. Disse faktorer kan forventes gradvis at forsvinde fra den årlige inflation i begyndelsen af næste år. Det underliggende prispres forventes at stige noget i år på grund af udbudsbegrænsninger på kort sigt og genopretningen af den indenlandske efterspørgsel. Samlet set er det dog fortsat afdæmpet, hvilket til dels afspejler et lavt lønpres, i sammenhæng med ledig kapacitet i økonomien, samt apprecieringen af eurokursen. Når virkningen af pandemien svinder, vil afviklingen af den betydelige ledige kapacitet – understøttet af lempelige finans- og pengepolitikker – bidrage til en gradvis stigning i inflationen på mellemlangt sigt. Undersøgelsesbaserede mål og markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt befinder sig stadig på et lavt niveau, selvom de markedsbaserede indikatorer har fortsat den gradvise stigning.

For så vidt angår den monetære analyse, var den årlige vækst i den brede pengemængde (M3) 12,3 pct. i februar 2021, et fald fra 12,5 pct. i januar. Den kraftige pengemængdevækst blev fortsat understøttet af Eurosystemets igangværende opkøb af aktiver som den største kilde til pengeskabelse. Det største bidrag til væksten i den brede pengemængde kommer fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), hvilket er i overensstemmelse med en stadig udpræget præference for likviditet i den pengeholdende sektor og lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide former for penge.

Samlet set var udlånet til den private sektor fortsat stort set uændret. Der var en beskeden stigning i den månedlige strøm af udlån til ikke-finansielle selskaber i februar i forhold til måneden før. Dette blev også afspejlet i en lidt højere årlig vækstrate på 7,1 pct. (6,9 pct. i januar). Den månedlige strøm af udlån til husholdninger var fortsat solid med en årlig vækstrate på 3,0 pct. i februar, hvilket var uforandret. Den seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet i 1. kvartal 2021 viser en moderat stramning af kreditstandarderne for lån til virksomheder efter en mere betydelig stramning i de foregående to kvartaler. Den forhøjede risikoopfattelse blandt bankerne stod igen for det største bidrag til stramningen, selvom effekten af den ikke var så udtalt som i tidligere undersøgelser. De banker, som deltog i undersøgelsen, berettede også om endnu et fald i efterspørgslen efter lån til virksomheder, som primært skyldes et fortsat fald i efterspørgslen efter finansiering af anlægsinvesteringer. Hvad angår udlån til husholdninger, viste undersøgelsen en lavere efterspørgsel efter lån til boligkøb, selvom kreditstandarderne for disse lån var blevet en anelse lempeligere som følge af konkurrencen blandt långiverne.

Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og andre EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat være en afgørende understøttende faktor for bankernes udlånsvilkår og adgangen til finansiering, navnlig for dem, der er mest påvirket af pandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende, idet en for tidlig tilbagerulning af den finanspolitiske støtte ville risikere at forsinke genopretningen og forstærke de vedvarende mén på længere sigt. De nationale finanspolitikker bør således fortsat yde kritisk og hurtig støtte til de virksomheder og husholdninger, som er hårdest ramt af den igangværende pandemi og inddæmningsforanstaltningerne i tilknytning hertil. Samtidig bør de finanspolitiske foranstaltninger, der træffes som reaktion på den pandemiske nødsituation, stadig så vidt muligt være midlertidige og målrettede for at kunne adressere sårbarheder effektivt og understøtte en hurtig genopretning af økonomien i euroområdet. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, for arbejdstagere, virksomheder og regeringer, yder vigtig finansiel støtte.

Styrelsesrådet gentager, at Next Generation EU-pakken spiller en central rolle, samt at det er vigtigt, at den straks tages i brug. Medlemslandene opfordres til at sikre en hurtig ratificering af afgørelsen om egne indtægter, straks at færdiggøre deres genopretnings- og resiliensplaner og anvende midlerne til produktive offentlige udgifter, ledsaget af produktivitetsfremmende strukturpolitikker. Hermed vil Next Generation EU-programmet kunne bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning og øge den økonomiske resiliens og vækstpotentialet i medlemslandenes økonomier og derved understøtte effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet. Sådanne strukturpolitikker er særlig vigtige for at forbedre økonomiske strukturer og institutioner og sætte mere gang i den grønne og den digitale omstilling.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.