Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Wien, 2. juni 2016

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Jeg vil gerne takke nationalbankdirektør Ewald Nowotny for den store gæstfrihed og sende en særlig tak til hans medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke længere end tidshorisonten for vores nettoopkøb. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at de månedlige opkøb på 80 mia. euro efter planen vil fortsætte indtil udgangen af marts 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål for inflationen. Næste skridt bliver, at vi den 8. juni begynder at foretage opkøb under programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP). Vi begynder desuden pr. 22. juni at gennemføre den første operation i vores nye serie af målrettede langfristede markedsoperationer. Nærmere oplysninger om visse aspekter af gennemførelsen af CSPP offentliggøres efter pressekonferencen på ECB's websted.

Den omfattende pakke af beslutninger, som blev truffet i begyndelsen af marts, understøtter det momentum, der er i den økonomiske genopretning i euroområdet, og fremskynder en tilbagevenden til et inflationsniveau under, men tæt på 2 pct. Vores foranstaltninger fortsætter især med at lette låneomkostningerne og bidrager til en styrkelse af kreditskabelsen. Den økonomiske genopretning skrider gradvis frem. Der forventes yderligere stimuli – ud over den impuls, der allerede er taget højde for – fra de pengepolitiske foranstaltninger, som stadig mangler at blive gennemført, og som vil bidrage til en yderligere afbalancering af de risici, der findes i forbindelse med vækst- og inflationsudsigterne. Under de nuværende forhold er det helt afgørende at sikre, at det meget lave inflationsniveau ikke bider sig fast og bliver til anden runde-effekter i løn- og prisdannelsen. Styrelsesrådet vil nøje overvåge udviklingen i udsigterne for prisstabilitet og – hvis det er nødvendigt for at nå dets mål – handle ved brug af alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,5 pct. kvartal til kvartal i 1. kvartal 2016 efter en vækst på 0,3 pct. i 4. kvartal 2015. Væksten understøttes fortsat af den indenlandske efterspørgsel, men dæmpes samtidig af en svag eksport. De seneste data peger i retning af vedvarende vækst i 2. kvartal, selvom den sandsynligvis er lavere end i 1. kvartal. Fremadrettet forventer vi, at den økonomiske genopretning fortsætter i et moderat, men støt tempo. Den indenlandske efterspørgsel understøttes fortsat af gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger på realøkonomien. Gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet fortsætter med at fremme investeringerne. Desuden understøttes husholdningernes disponible realindkomst og det private forbrug yderligere af den fortsatte fremgang i beskæftigelsen, der også styrkes af tidligere strukturelle reformer, og en stadig relativt lav oliepris. Hertil kommer, at finanspolitikken i euroområdet er marginalt ekspansiv. Det økonomiske opsving i euroområdet dæmpes dog fortsat af afdæmpede vækstudsigter på vækstmarkederne, de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og et langsomt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer.

Disse udsigter afspejles i store træk i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2016, som viser en årlig vækst i realt BNP på 1,6 pct. i 2016 og 1,7 pct. i 2017 og 2018. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2016 er udsigterne for væksten i realt BNP blevet opjusteret for 2016, mens de er stort set uændrede for 2017 og 2018.

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er stadig nedadrettede, men risikobalancen er blevet forbedret på baggrund af de pengepolitiske foranstaltninger, der er truffet, og de stimuli, der er på vej. De nedadrettede risici vedrører stadig udviklingen i den globale økonomi, den kommende folkeafstemning i Storbritannien samt andre geopolitiske risici.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet -0,1 pct. i maj 2016, hvilket var en stigning fra -0,2 pct. i april 2016, og som hovedsagelig skyldtes en større inflationsstigning i priserne på energi og tjenesteydelser. På baggrund af de nuværende futurespriser på olie vil inflationen sandsynligvis forblive meget lav eller negativ i de kommende måneder, inden den begynder at stige i 2. halvår 2016, hvilket for størstedelens vedkommende skyldes basiseffekter i den årlige ændring i energipriserne. Inflationen bør stige yderligere i 2017 og 2018, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og den ventede økonomiske genopretning.

Denne vurdering er også stort set på linje med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra juni 2016. Her ventes en årlig HICP-inflation på 0,2 pct. i 2016, 1,3 pct. i 2017 og 1,6 pct. i 2018. I forhold til ECB's stabs martsfremskrivninger er HICP-inflationen blevet opjusteret en anelse for 2016, hvilket afspejler de seneste stigninger i oliepriserne, mens den er forblevet uændret for 2017 og 2018.

For så vidt angår den monetære analyse, var der fortsat en robust vækst i det brede pengemængdemål (M3) i april 2016, hvor den årlige vækstrate var på 4,6 pct. (5,0 pct. i marts 2016). Som i de foregående måneder blev den årlige vækst i M3 hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 9,7 pct. i april 2016 (10,1 pct. i marts 2016).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) var 1,2 pct. i april 2016 mod 1,1 pct. i marts 2016. Udviklingen i lån til virksomheder afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikkefinansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) holdt sig stort set stabil (1,5 pct. i april 2016 mod 1,6 pct. i marts 2016).

De pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, har klart forbedret lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger samt kreditstrømmene i hele euroområdet. Den omfattende pakke af nye pengepolitiske foranstaltninger, der blev vedtaget i marts i år, understøtter det aktuelle opsving i udlånsvæksten og dermed genopretningen af realøkonomien.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af at fastholde en tilstrækkelig lempelig pengepolitik for hurtigst muligt at sikre en tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Som det gentagne gange er blevet påpeget af Styrelsesrådet, og som det atter klart er kommet til udtryk i både europæiske og internationale politiske drøftelser, er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere målrettet bidrag både på nationalt og europæisk plan, for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger. Strukturpolitiske tiltag er helt afgørende på grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet. Der er behov for strukturelle reformer i alle lande i euroområdet, selv om de specifikke behov for reformer er forskellige fra økonomi til økonomi. På nuværende tidspunkt bør fokus være på tiltag, der øger produktiviteten og forbedrer erhvervsklimaet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur. Sådanne tiltag er absolut nødvendige for at øge investeringerne og fremme jobskabelsen. Videreudviklingen af de nuværende investeringsinitiativer, herunder forlængelsen af Juncker-planen, og fremskridt i forbindelse med kapitalmarkedsunionen vil også bidrage positivt til at nå dette mål. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer i overensstemmelse med Europa-Kommissionens nyligt offentliggjorte landespecifikke henstillinger vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til øget holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men også gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Finanspolitikken bør også understøtte den økonomiske genopretning, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten over tid og på tværs af lande er afgørende for at bevare tilliden til de finanspolitiske rammer. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.