PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 10. april 2019

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer fortsat, at de forbliver på deres nuværende niveau i det mindste indtil udgangen af 2019, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Det er vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet (APP), efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Styrelsesrådet er rede til at tilpasse alle sine instrumenter – alt efter omstændighederne – for at sikre en fortsat og vedvarende udvikling i inflationen i retning af Styrelsesrådets inflationsmål.

Nærmere oplysninger om de præcise vilkår for den nye serie af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO) bliver givet på et af vores kommende møder. Særlig vil der ved prisfastsættelsen for de nye TLTRO-III-operationer blive taget højde for en grundig vurdering af pengepolitikkens bankbaserede transmissionskanal samt den videre udvikling i de økonomiske udsigter. I forbindelse med vores regelmæssige vurdering vil vi også se på, om bibeholdelsen af de negative renters positive indvirkning på økonomien nødvendiggør, at deres eventuelle bivirkninger for bankernes formidling i givet fald skal mindskes.

Information offentliggjort siden det seneste møde i Styrelsesrådet i begyndelsen af marts bekræfter, at den langsommere vækst fortsætter ind i det indeværende år. Selvom der er tegn på, at nogle af de idiosynkratiske indenlandske faktorer, der lægger en dæmper på væksten, aftager, indvirker global modvind fortsat negativt på udviklingen af væksten i euroområdet. Den vedvarende usikkerhed i relation til geopolitiske faktorer, truslen om protektionisme og sårbarheder i vækstøkonomierne sætter sine spor i de økonomiske forventninger. Samtidig vil yderligere fremgang i beskæftigelsen og stigende lønninger fortsat understøtte den indenlandske økonomis robusthed og et gradvist stigende inflationspres. En meget lempelig pengepolitik er dog fortsat nødvendig for at sikre gunstige finansieringsforhold og støtte den økonomiske vækst og således sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Vores forward guidance om ECB's officielle renter bidrager med betydelig pengepolitisk stimulus, som forstærkes af geninvesteringerne af de betydelige beholdninger af erhvervede aktiver og den nye serie af TLTRO.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,2 pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal 2018 efter en stigning på 0,1 pct. i 3. kvartal. De seneste data er fortsat svage, navnlig for fremstillingssektoren, hvilket primært skyldes nedgangen i den udenlandske efterspørgsel, der er blevet forstærket af visse lande- og sektorspecifikke faktorer. Da indvirkningen af disse faktorer har vist sig at blive mere langvarig, forventes den langsommere vækst at fortsætte ind i det indeværende år. Fremover forventes effekten af disse ugunstige faktorer at aftage. Væksten i euroområdet vil fortsat blive understøttet af gunstige finansieringsforhold, yderligere fremgang i beskæftigelsen og stigende lønninger, samt den aktuelle – omend noget langsommere – vækst i den globale aktivitet.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er stadig nedadrettede. Dette skyldes den vedvarende usikkerhed i relation til geopolitiske faktorer, truslen om protektionisme og sårbarheder i vækstøkonomierne.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 1,5 pct. i februar til 1,4 pct. i marts 2019. Dette afspejler hovedsagelig et fald i inflationen i priserne på fødevarer, tjenesteydelser og industrivarer ekskl. energi. Baseret på de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis falde i de kommende måneder. Mål for den underliggende inflation er stadig generelt afdæmpede, men lønomkostningspresset har taget til i styrke og omfang på baggrund af en høj kapacitetsudnyttelse og strammere arbejdsmarkedsforhold. På mellemlangt sigt ventes den underliggende inflation at stige, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst og stigende lønvækst.

For så vidt angår den monetære analyse, steg væksten i den brede pengemængde (M3) fra 3,8 pct. i januar til 4,3 pct. i februar 2019. Hvis der ses bort fra en vis volatilitet i de månedlige strømme, understøttes M3-væksten fortsat af bankernes kreditgivning, til trods for den seneste afdæmpning i udviklingen af kreditgivningen. Det snævre pengemængdemål (M1) ydede fortsat det største bidrag til væksten i den brede pengemængde.

Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg igen, fra 3,4 pct. i januar til 3,7 pct. i februar 2019, hvilket primært afspejler en basiseffekt. Hvis der ses bort fra den kortsigtede volatilitet, er den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber aftaget i de seneste måneder, hvilket skyldes den typiske forsinkede reaktion på nedgangen i den økonomiske vækst. Samtidig var den årlige vækst i udlån til husholdninger stort set uændret på 3,3 pct. i februar. Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 1. kvartal 2019 viser, at bankernes udlånsvilkår, samlet set, stadig var gunstige.

Vores pengepolitiske foranstaltninger, herunder den nye serie af TLTRO, som vi annoncerede i marts, vil bidrage til at sikre, at bankernes udlånsvilkår også bliver gunstige fremover og fortsat understøtter adgangen til finansiering – især for små og mellemstore virksomheder.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der stadig er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et mere målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet. Hvad angår finanspolitikken, understøttes den økonomiske aktivitet af den marginalt ekspansive finanspolitik i euroområdet og virkningen af de automatiske stabilisatorer. Samtidig er der behov for, at lande, hvor den offentlige gæld er høj, fortsætter genopbygningen af finanspolitiske stødpuder. Alle lande bør øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. På samme måde er en gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af Den Europæiske Unions ramme for finanspolitisk og økonomisk styring over tid og på tværs af lande stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi. En forbedring af Den Økonomiske og Monetære Unions funktion prioriteres fortsat. Styrelsesrådet ser med tilfredshed på det igangværende arbejde og opfordrer til, at der tages yderligere konkrete og målrettede skridt til at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.