PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 27. april 2017

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at det er hensigten at fortsætte vores nettoopkøb, på det nye månedlige niveau på 60 mia. euro, indtil udgangen af december 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende tilpasning i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Nettoopkøbene vil blive foretaget parallelt med, at afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet geninvesteres, efterhånden som de forfalder.

Vores pengepolitiske foranstaltninger fastholder de meget gunstige finansieringsforhold, som er nødvendige for at sikre en vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. De seneste tal, som er offentliggjort efter vores møde i begyndelsen af marts, bekræfter, at konjunkturopsvinget i økonomien i euroområdet bliver stadig mere solidt, og at de nedadrettede risici er yderligere aftaget. Samtidig er det underliggende inflationspres fortsat afdæmpet og har endnu ikke udvist en overbevisende opadrettet tendens. Ydermere understreger den aktuelle volatilitet i den samlede inflation, at det er nødvendigt at se bort fra midlertidige ændringer i HICP-inflationen, som ingen indflydelse har på udsigterne for prisstabilitet på mellemlangt sigt.

En meget lempelig pengepolitik er stadig nødvendig, for at et underliggende inflationspres i euroområdet kan opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende tilpasning i inflationsudviklingen, er vi klar til at udvide vores opkøbsprogram med hensyn til omfang og/eller varighed.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg 0,5 pct. kvartal til kvartal i 4. kvartal 2016 efter en vækst på 0,4 pct. i 3. kvartal. De seneste tal, navnlig konjunkturbarometre, styrker vores tillid til, at den aktuelle økonomiske vækst vil blive kraftigere og bredere funderet. Gennemslaget fra vores pengepolitiske foranstaltninger understøtter den indenlandske efterspørgsel og fremmer den igangværende nedgearing. Opsvinget i investeringerne understøttes fortsat af meget gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet. Fremgangen i beskæftigelsen, som også styrkes af tidligere strukturelle arbejdsmarkedsreformer, understøtter den disponible realindkomst og det private forbrug. Tegnene på en kraftigere global genopretning og stigende verdenshandel tyder desuden på, at den udenlandske efterspørgsel i stigende grad vil øge den samlede modstandskraft i den økonomiske vækst i euroområdet. Den økonomiske vækst bliver dog fortsat dæmpet af et langsomt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer, navnlig på produktmarkederne, og af balancejusteringer, som stadig er påkrævet i en række sektorer. Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er ved at blive mere afbalancerede, men er fortsat nedadrettede og vedrører primært globale faktorer.

Den samlede inflation er steget fra det meget lave niveau i 2016. Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende større stigninger i energipriserne. Efter en årlig HICP-inflation i euroområdet på 2,0 pct. i februar, lå den i marts på 1,5 pct. Dette afspejlede hovedsagelig lavere inflation i energipriser og priser og uforarbejdede fødevarer, men også et fald i inflationen i priserne på tjenesteydelser. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis stige i april og derefter blive liggende nogenlunde på det nuværende niveau indtil udgangen af dette år. Men fordi uudnyttede ressourcer fortsat påvirker den indenlandske løn- og prisdannelse, befinder en række mål for den underliggende inflation sig fortsat på et lavt niveau og forventes kun at stige gradvist på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den forventede fortsatte økonomiske genopretning og den dertil svarende gradvise absorbering af uudnyttet kapacitet.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) fortsat robust. Den årlige vækstrate steg således til 4,7 pct. i februar 2017 (4,8 pct. i januar 2017). Den årlige vækst i M3 blev som i de foregående måneder hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 8,4 pct. i februar 2017, hvilket var uændret i forhold til måneden før.

Det opsving i udlån til den private sektor, som er blevet observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber faldt til 2,0 pct. i februar 2017 fra 2,3 pct. i den foregående måned, mens den årlige vækst i udlån til husholdningerne forblev stort set stabil på 2,3 pct. i februar. Samtidig tyder undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet for 1. kvartal 2017 på, at nettoefterspørgslen efter lån er steget, og at bankernes udlånsvilkår er blevet lempet yderligere inden for alle kategorier af udlån. Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger samt kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for hurtigst muligt at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau under, men tæt på 2 pct.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere målrettet bidrag til at styrke den økonomiske vækst. Gennemførelsen af strukturelle reformer skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og væksten i produktionspotentialet. Hvad angår finanspolitikken, bør alle lande øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.