Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 21. juli 2016

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi venter fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke længere end tidshorisonten for vores nettoopkøb af aktiver. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at de månedlige opkøb på 80 mia. euro efter planen vil fortsætte indtil udgangen af marts 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål for inflationen.

I dag drøftede vi udviklingen siden vores sidste pengepolitiske møde i begyndelsen af juni. Det er vores vurdering, at de finansielle markeder i euroområdet klarede sig igennem den øgede usikkerhed og volatilitet efter folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige om landets EU-medlemskab med en modstandskraft, som var opmuntrende. Centralbankernes meddelelser om, at man var parate til, om nødvendigt, at tilvejebringe likviditet, og vores lempelige pengepolitiske foranstaltninger har sammen med robuste lovgivnings- og tilsynsrammer alt sammen bidraget til at begrænse spændingerne på de finansielle markeder. Finansieringsforholdene er fortsat meget gunstige, hvilket bidrager til en styrkelse af kreditskabelsen. De understøtter stadig vores basisscenario, nemlig en vedvarende økonomisk genopretning og en stigning i inflationen.

Samtidig vil Styrelsesrådet, på baggrund af den aktuelle usikkerhed, fortsat overvåge den økonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder meget nøje og sikre, at den lempelige pengepolitik slår igennem på realøkonomien. I de kommende måneder vil vi få flere oplysninger til rådighed, herunder nye fremskrivninger udarbejdet af staben, som gør os i stand til at foretage en ny vurdering af de underliggende makroøkonomiske forhold, den mest sandsynlige inflations- og vækstudvikling og fordelingen af de risici, der er forbundet med disse udviklingstendenser. Styrelsesrådet vil handle og i den forbindelse gøre brug af alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat, hvis det er nødvendigt for at nå dets mål.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,6 pct. kvartal til kvartal i 1. kvartal 2016 efter en vækst på 0,4 pct. i 4. kvartal 2015. Væksten understøttes stadig af den indenlandske efterspørgsel, mens eksportvæksten er forblevet beskeden. Nye tal peger i retning af vedvarende vækst i 2. kvartal 2016, selvom den er lavere end i 1. kvartal. Fremadrettet forventer vi stadig, at den økonomiske genopretning fortsætter i et moderat tempo. Den indenlandske efterspørgsel understøttes fortsat af gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger på realøkonomien. Gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet fortsætter med at fremme et opsving i investeringerne. Husholdningernes disponible realindkomst og dermed det private forbrug understøttes yderligere af den fortsatte fremgang i beskæftigelsen, der også styrkes af tidligere strukturelle reformer, og en stadig relativt lav oliepris. Desuden forventes finanspolitikken i euroområdet at være svagt ekspansiv i 2016 og derefter at være stort set neutral i 2017 og 2018.

Samtidig bremses den økonomiske genopretning i euroområdet af faktorer som resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige og andre geopolitiske usikkerhedsfaktorer, afdæmpede vækstudsigter på vækstmarkederne, de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og et langsomt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer. På denne baggrund er de risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, fortsat nedadrettede.

Ifølge Eurostat var den årlige HICP-inflation i euroområdet 0,1 pct. i juni 2016, hvilket var en stigning fra -0,1 pct. i maj og hovedsagelig skyldtes en større inflationsstigning i priserne på energi og tjenesteydelser. På baggrund af de nuværende futurespriser på olie vil inflationen sandsynligvis forblive meget lav i de kommende måneder, inden den begynder at stige senere i 2016, hvilket for størstedelens vedkommende skyldes basiseffekter i den årlige ændring i energipriserne. Inflationen bør stige yderligere i 2017 og 2018, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og den ventede økonomiske genopretning.

For så vidt angår den monetære analyse, var der fortsat en robust stigning i det brede pengemængdemål (M3) i maj 2016, hvor den årlige vækstrate var på 4,9 pct. (4,6 pct. i april 2016). Som i de foregående måneder blev den årlige vækst i M3 hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 9,1 pct. i maj 2016 (9,7 pct. i april 2016).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg til 1,4 pct. i maj 2016 (1,2 pct. i april 2016). Udviklingen i lån til virksomheder afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikkefinansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) holdt sig stort set stabil på 1,6 pct. i maj 2016 (1,5 pct. i april 2016).

Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 2. kvartal 2016 viser en yderligere forbedring af kreditforholdene, for så vidt angår lån til virksomheder og husholdninger, samt en fortsat stigning i efterspørgslen efter lån inden for alle kategorier af udlån. Bankerne beretter endvidere fortsat, at de målrettede langfristede markedsoperationer har bidraget til gunstigere betingelser på lån.

De pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, har klart forbedret lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger samt kreditstrømmene i hele euroområdet. Den omfattende pakke af nye pengepolitiske foranstaltninger, der blev vedtaget i marts i år, understøtter det aktuelle opsving i udlånsvæksten og dermed genopretningen af realøkonomien. I lyset af den aktuelle usikkerhed er det afgørende, at bankudlånskanalen fortsat fungerer godt.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af at fastholde en tilstrækkelig lempelig pengepolitik for hurtigst muligt at sikre en tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Som det gentagne gange er blevet påpeget af Styrelsesrådet, og som det atter klart er kommet til udtryk i både europæiske og internationale politiske drøftelser, er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere målrettet bidrag både på nationalt og europæisk plan, for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger. Gennemførelsen af strukturelle reformer bør øges væsentligt for at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge den potentielle produktionsvækst i euroområdet. Der er behov for strukturelle reformer i alle lande i euroområdet, selvom de specifikke behov for reformer er forskellige fra økonomi til økonomi. Fokus bør være på tiltag, der øger produktiviteten og forbedrer erhvervsklimaet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur. Sådanne tiltag er absolut nødvendige for at øge investeringerne og fremme jobskabelsen. Videreudviklingen af de nuværende investeringsinitiativer, herunder forlængelsen af Juncker-planen, fremskridt i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og reformer, der vil forbedre afviklingen af misligholdte lån, vil også bidrage positivt til at nå dette mål. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger for 2016, som Det Europæiske Råd vedtog for nylig, vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til øget holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men også gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Finanspolitikken bør også understøtte den økonomiske genopretning, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten over tid og på tværs af lande er afgørende for at bevare tilliden til de finanspolitiske rammer. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.