PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 11. marts 2021

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af mødet i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Selvom den overordnede økonomiske situation forventes at blive bedre i løbet af 2021, er der fortsat usikkerhed om de økonomiske udsigter på kort sigt, især i relation til udviklingen af pandemien, og hvor hurtigt vaccinationskampagnerne gennemføres. Opsvinget i den globale efterspørgsel og yderligere finanspolitiske foranstaltninger understøtter aktiviteten, både på verdensplan og i euroområdet. Men et vedvarende højt niveau af coronasmitte (covid-19), spredningen af virusmutationer og den dertil knyttede forlængelse og skærpelse af inddæmningsforanstaltninger påvirker den økonomiske aktivitet i euroområdet negativt på kort sigt. Fremadrettet understøtter de igangværende vaccinationskampagner sammen med den ventede gradvise lempelse af inddæmningsforanstaltninger forventningen om et solidt opsving i den økonomiske aktivitet i løbet af 2021. Inflationen er steget i løbet af de seneste måneder, hvilket hovedsagelig skyldes en række overgangsfaktorer og en stigning i energiprisinflationen. Samtidig er det underliggende prispres stadig afdæmpet i sammenhæng med en svag efterspørgsel og en betydelig ledig kapacitet på arbejds- og produktmarkederne. Selvom stabens seneste fremskrivninger viser en gradvis stigning i det underliggende inflationspres, bekræfter de, at inflationsudsigterne på mellemlangt sigt fortsat er stort set uændrede i forhold til stabens fremskrivninger fra december 2020, og at de ligger under vores inflationsmål.

Under disse omstændigheder er det fortsat helt afgørende at fastholde de gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer. Finansieringsforholdene defineres af et holistisk og forskelligartet sæt indikatorer, som spænder over hele pengepolitikkens transmissionskæde, fra risikofrie renter og statsobligationsrenter til erhvervsobligationsrenter og bankernes kreditvilkår. Markedsrenterne er steget siden årets begyndelse, hvilket udgør en risiko for finansieringsforholdene i bredere forstand. Bankerne bruger risikofrie renter og statsobligationsrenter som vigtige referencer for fastsættelsen af kreditvilkårene. Hvis stigningerne i disse markedsrenter er betydelige og vedvarende, kan de – hvis der ikke foretages noget – føre til en for tidlig stramning af finansieringsforholdene inden for alle sektorer af økonomien. Dette er ikke ønskværdigt på et tidspunkt, hvor det fortsat er nødvendigt at fastholde gunstige finansieringsforhold for at reducere usikkerheden og styrke tilliden og dermed understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt.

På denne baggrund besluttede Styrelsesrådet følgende:

For det første vil vi fortsætte nettoopkøbene af aktiver under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), der har en samlet ramme på 1.850 mia. euro. i hvert fald indtil udgangen af marts 2022, og i alle tilfælde indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre. På baggrund af en fælles vurdering af finansieringsforholdene og inflationsudsigterne forventer Styrelsesrådet, at opkøbene under PEPP i det næste kvartal bliver gennemført i et betydeligt højere tempo end i de første måneder af året.

Vi vil opkøbe fleksibelt og på markedsvilkår og med henblik på at forhindre en gradvis stramning af finansieringsforholdene, som ikke er i overensstemmelse med at modvirke pandemiens negative effekt på den ventede inflationsudvikling. Hertil kommer, at fleksibiliteten i opkøbene over tid, på tværs af aktivklasser og landene imellem fortsat vil understøtte den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Hvis det er muligt at fastholde gunstige finansieringsforhold med strømme af aktivopkøb, der ikke sprænger rammen i løbet af tidshorisonten for nettoopkøb inden for PEPP, er det ikke nødvendigt at bruge rammen fuldt ud. Tilsvarende vil det være muligt at rekalibrere rammen, hvis det er nødvendigt for at fastholde gunstige finansieringsforhold for at bidrage til at modvirke det negative stød, som pandemien har givet inflationsudviklingen.

Vi vil fortsat geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2023. Den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen vil under alle omstændigheder blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

For det andet vil nettoopkøbene under vores opkøbsprogram (APP) fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Det er også vores hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

For det tredje besluttede Styrelsesrådet at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Endelig vil vi fortsat stille rigelig likviditet til rådighed ved hjælp af markedsoperationerne. Især den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) er fortsat en attraktiv finansieringskilde for bankerne og understøtter bankernes långivning til virksomheder og husholdninger.

Det er fortsat afgørende, at der fastholdes gunstige finansieringsforhold i alle sektorer i økonomien, så længe pandemien varer, for at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Vi vil også fortsat overvåge udviklingen i valutakursen og dens mulige konsekvenser for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Vi er rede til, alt efter omstændighederne, at justere alle vores instrumenter, således at der opnås en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet i overensstemmelse med vores forpligtelse til symmetri.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Efter det kraftige opsving i 3. kvartal 2020 faldt realt BNP i euroområdet med 0,7 pct. i 4. kvartal. Ser man på hele året, skønnes realt BNP at være faldet med 6,6 pct. i 2020, idet den økonomiske aktivitet i årets 4. kvartal lå 4,9 pct. under niveauet ved udgangen af 2019, dvs. før pandemien.

De seneste økonomiske tal, undersøgelsesresultater og højfrekvente indikatorer tyder på en fortsat økonomisk svækkelse i 1. kvartal 2021, som er drevet af pandemiens vedvarende karakter og de hertil knyttede inddæmningsforanstaltninger. Som følge heraf vil realt BNP sandsynligvis falde igen i dette års 1. kvartal.

Den økonomiske udvikling er stadig uensartet på tværs af lande og sektorer, idet servicesektoren er mere negativt påvirket af restriktionerne for den sociale aktivitet og mobiliteten end aktiviteten i industrisektoren, der retter sig hurtigere. Selvom finanspolitiske foranstaltninger understøtter husholdninger og virksomheder, er forbrugerne stadig forsigtige i lyset af pandemien og dens indvirkning på beskæftigelsen og indtjeningen. Endvidere påvirkes erhvervsinvesteringerne stadig negativt af virksomhedernes svagere balancer og den høje usikkerhed om de økonomiske udsigter.

Fremadrettet understøtter de igangværende vaccinationskampagner sammen med den gradvise lempelse af inddæmningsforanstaltningerne – med forbehold af en yderligere negativ udvikling i relation til pandemien – forventningen om et solidt opsving i den økonomiske aktivitet i løbet af 2021. På mellemlangt sigt bør genopretningen af økonomien i euroområdet blive understøttet af gunstige finansieringsforhold, en ekspansiv finanspolitik og en stigning i efterspørgslen, efterhånden som inddæmningsforanstaltningerne gradvis ophæves.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med basisscenariet i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2021. Her ventes en årlig vækst i realt BNP på 4,0 pct. i 2021, 4,1 pct. i 2022 og 2,1 pct. i 2023. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2020 er udsigterne for den økonomiske aktivitet stort set uændrede.

Samlet set er de risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet på mellemlangt sigt, blevet mere afbalancerede, selvom der stadig er nedadrettede risici på kort sigt. På den ene side er de bedre udsigter for den globale efterspørgsel, som understøttes af den betydelige finanspolitiske stimulus, og fremskridtene med vaccinationskampagnerne opmuntrende. På den anden side er den fortsatte pandemi – og spredningen af virusmutationer – samt pandemiens indvirkninger på de økonomiske og finansielle forhold stadig kilder til nedadrettet risiko.

Den årlige inflation i euroområdet steg markant fra -0,3 pct. i december 2020 til 0,9 pct. i januar og februar 2021. Opsvinget i den samlede inflation afspejler en række idiosynkratiske faktorer, bl.a. den omstændighed, at den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland udløb, forsinkede udsalgsperioder i nogle eurolande og virkningen af ændringerne i HICP-vægte for 2021, der var større end normalt, samt en højere energiprisinflation. På baggrund af de nuværende futurespriser på olie vil den samlede inflation sandsynligvis stige i de kommende måneder, idet der dog forventes en vis volatilitet i løbet af året som følge af den skiftende dynamik i de faktorer, som på nuværende tidspunkt presser inflationen i vejret. Disse faktorer kan forventes gradvis at forsvinde fra den årlige inflation i begyndelsen af næste år. Det underliggende prispres forventes at aftage noget i år på grund af de nuværende begrænsninger i udbuddet og opsvinget i den indenlandske efterspørgsel, selvom presset generelt forventes at forblive afdæmpet. Dette afspejler også et lavt lønpres og den tidligere appreciering af euroen. Når virkningen af pandemien svinder, vil afviklingen af den betydelige ledige kapacitet – understøttet af lempelige finans- og pengepolitikker – bidrage til en gradvis stigning i inflationen på mellemlangt sigt. Undersøgelsesbaserede mål og markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt befinder sig stadig på et lavt niveau, selvom de markedsbaserede indikatorer har fortsat den gradvise stigning.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med basisscenariet i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2021. Her ventes en årlig inflation på 1,5 pct. i 2021, 1,2 pct. i 2022 og 1,4 pct. i 2023. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2020 er inflationsudsigterne blevet opjusteret for 2021 og 2022, hvilket primært skyldes midlertidige faktorer og en højere energiprisinflation, mens udsigterne er uændrede for 2023.

For så vidt angår den monetære analyse, var den årlige vækst i den brede pengemængde (M3) 12,5 pct. i januar 2021, en stigning fra 12,4 pct. i december og 11,0 pct. i november 2020. Den kraftige pengemængdevækst blev fortsat understøttet af Eurosystemets igangværende opkøb af aktiver, som stadig er den største kilde til pengeskabelse. Det største bidrag til væksten i den brede pengemængde kommer fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), hvilket er i overensstemmelse med en stadig udpræget præference for likviditet i den pengeholdende sektor og lave alternativomkostninger ved at holde de mest likvide former for penge.

Udviklingen i udlån til den private sektor var kendetegnet ved et noget svagere udlån til ikke-finansielle selskaber og et robust udlån til husholdninger. Den månedlige strøm af udlån til ikke-finansielle selskaber var stadig meget beskeden og fortsatte således tendensen siden slutningen på sommeren. Samtidig forblev den årlige vækstrate stort set uændret på 7,0 pct. (7,1 pct. i december), hvilket stadig afspejlede den meget kraftige stigning i udlånet i årets første halvdel. Den årlige vækst i udlån til husholdninger forblev stort set stabil på 3,0 pct. i januar (3,1 pct. i december), samtidig med at der var en betydelig positiv månedlig strøm.

Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og andre EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat være en afgørende understøttende faktor for bankernes udlånsvilkår og adgangen til finansiering, navnlig for dem, der er hårdest ramt af pandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at understøtte den økonomiske aktivitet og sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi. Med dette for øje bør støtten fra de nationale finanspolitikker fortsætte som følge af den svage efterspørgsel fra virksomheder og husholdninger i forbindelse med den igangværende pandemi og de tilhørende inddæmningsforanstaltninger. Samtidig bør de finanspolitiske foranstaltninger, der træffes som reaktion på den pandemiske nødsituation, stadig så vidt muligt være midlertidige og målrettede for at kunne adressere sårbarheder effektivt og understøtte en hurtig genopretning. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, for arbejdstagere, virksomheder og regeringer, yder vigtig finansiel støtte.

Styrelsesrådet anerkender den centrale rolle, som Next Generation EU-pakken spiller, og understreger vigtigheden af, at den straks tages i brug. Medlemslandene opfordres til at sikre en hurtig ratificeringsproces af afgørelsen om egne indtægter, straks at færdiggøre deres genopretnings- og resiliensplaner og anvende midlerne til produktive offentlige udgifter, ledsaget af produktivitetsfremmende strukturpolitikker. Hermed vil Next Generation EU-programmet kunne bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning, øge den økonomiske resiliens og vækstpotentialet i medlemslandenes økonomier og derved understøtte effektiviteten af pengepolitikken i euroområdet. Sådanne strukturpolitikker er særlig vigtige, når der skal rettes op på mangeårige strukturelle og institutionelle svagheder og sættes mere gang i den grønne og den digitale omstilling.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.