Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 8. september 2016

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at de månedlige opkøb på 80 mia. euro efter planen vil fortsætte indtil udgangen af marts 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål for inflationen.

I dag vurderede vi de økonomiske og monetære data, som er blevet tilgængelige siden vores seneste møde, og drøftede ECB’s stabs nye makroøkonomiske fremskrivninger. Overordnet set er det centrale scenario fortsat forbundet med en række nedadrettede risici, selv om de forhåndenværende data indtil videre tyder på modstandskraft i euroområdets økonomi over for den fortsatte økonomiske og politiske usikkerhed på globalt plan.

Vores omfattende politiske foranstaltninger sikrer fortsat gode finansieringsvilkår og understøtter det momentum, der er i den økonomiske genopretning i euroområdet. Vi forventer derfor fortsat en moderat, men støt stigning i realt BNP, og at inflationen i euroområdet stiger gradvist i de kommende måneder i overensstemmelse med den udvikling, som allerede fremgik af stabens junifremskrivninger.

Styrelsesrådet vil fortsat følge udviklingen på de økonomiske og finansielle markeder meget tæt. Vi vil bibeholde den meget betydelige monetære støtte, som er indeholdt i stabens fremskrivninger, og som er nødvendig for en tilbagevenden til et inflationsniveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Hvis det bliver nødvendigt, vil vi handle og i den forbindelse benytte alle redskaber, som er til rådighed inden for vores mandat. I mellemtiden har Styrelsesrådet givet de relevante komiteer til opgave at evaluere de muligheder, der er til rådighed, for at sikre en smidig gennemførelse af vores opkøbsprogram.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2016 efter en vækst på 0,5 pct. i 1. kvartal. Nye tal peger i retning af en fortsat vækst i 3. kvartal 2016, som bliver i nogenlunde samme størrelsesorden som i 2. kvartal. Fremadrettet forventer vi stadig, at den økonomiske genopretning fortsætter i et moderat, men støt tempo. Den indenlandske efterspørgsel understøttes fortsat af gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger på realøkonomien. Gunstige finansieringsforhold og forbedringer af udsigterne for efterspørgslen og af virksomhedernes rentabilitet fremmer stadig en stigning i investeringerne. Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen, der også styrkes af tidligere strukturelle reformer, og den relativt lave oliepris understøtter yderligere husholdningernes disponible realindkomst og hermed det private forbrug. Endvidere forventes finanspolitikken i euroområdet at være marginalt ekspansiv i 2016 for derefter at blive stort set neutral i 2017 og 2018. Den økonomiske genopretning i euroområdet forventes dog at blive dæmpet af den svage udenlandske efterspørgsel, som delvis er relateret til usikkerheden efter resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige, de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og et langsomt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer. De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er fortsat nedadrettede og vedrører primært de eksterne forhold.

Denne vurdering er overordnet set afspejlet i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september 2016. Fremskrivningerne viser en årlig vækst i realt BNP på 1,7 pct. i 2016, 1,6 pct. i 2017 og 1,6 pct. i 2018. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2016 er udsigten for væksten i realt BNP blevet nedjusteret en smule.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet 0,2 pct. i august 2016, hvilket var uændret i forhold til juli. Mens energipriserne fortsatte den årlige stigningstakt, var stigningstakten i priserne på tjenester og industrivarer ekskl. energi en smule lavere end i juli. På baggrund af de nuværende futurespriser på olie vil inflationen sandsynligvis forblive lav i de kommende måneder, inden den begynder at stige mod slutningen af 2016, hvilket for størstedelens vedkommende skyldes basiseffekter i den årlige ændring i energipriserne. Inflationen bør stige yderligere i 2017 og 2018, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og den ventede økonomiske genopretning.

Denne udvikling er også på linje med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september. Her ventes en årlig HICP-inflation på 0,2 pct. i 2016, 1,2 pct. i 2017 og 1,6 pct. i 2018. I forhold til Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2016 er udsigten for HICP-inflationen stort set uændret.

For så vidt angår den monetære analyse, var der fortsat en robust vækst i det brede pengemængdemål (M3) i juli 2016, hvor den årlige vækstrate var på 4,8 pct. (5,0 pct. i juni 2016). Som i de foregående måneder blev den årlige vækst i M3 hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 8,4 pct. i juli 2016 (8,7 pct. i juni 2016).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber steg til 1,9 pct. i juli 2016 mod 1,7 pct. i juni. Den årlige vækst i udlån til husholdningerne holdt sig stabil på 1,8 pct. i juli. Selv om udviklingen i bankernes kreditgivning fortsat afspejler den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikkefinansielle sektorer, slår de pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, i stigende grad igennem og støtter lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger og herved kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af at fastholde den meget betydelige monetære støtte, som kræves for at sikre en tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Som det gentagne gange er blevet påpeget af Styrelsesrådet, og som det klart er kommet til udtryk i både europæiske og internationale politiske drøftelser, er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere målrettet bidrag både på nationalt og europæisk plan, for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger. Gennemførelsen af strukturelle reformer skal intensiveres betydeligt for at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge væksten i produktionspotentialet i euroområdet. Strukturelle reformer er nødvendige i alle eurolande. Fokus bør være på tiltag, der øger produktiviteten og forbedrer erhvervsklimaet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur. Sådanne tiltag er absolut nødvendige for at øge investeringerne og fremme jobskabelsen. Videreudviklingen af de nuværende investeringsinitiativer, herunder forlængelsen af Juncker-planen, og fremskridt i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og reformer, som vil fremme afviklingen af misligholdte lån, vil også bidrage positivt til at nå dette mål. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til øget holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men også øge euroområdets modstandskraft over for globale stød. Finanspolitikken bør også understøtte den økonomiske genopretning, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at sikre tilliden til de finanspolitiske rammer. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.