Hvad er referencerenter?
11. juli 2019 (ajourført 13. september 2024)
Hvad er referencerenter?
Referencerenter – eller benchmarkrenter – er offentligt tilgængelige rentesatser, som opdateres regelmæssigt. De er nyttige som udgangspunkt for alle former for finansielle kontrakter, fx realkreditlån, bankovertræk og andre mere komplekse finansielle transaktioner.
Referencerenter beregnes af et uafhængigt organ, oftest med det formål at vise, hvilke omkostninger der er ved at låne penge på forskellige markeder. De kan fx vise, hvor meget det koster for bankerne at låne af hinanden. Alternativt kan de også vise, hvor meget det koster bankerne at anvende andre finansieringsmuligheder, fx pensionsfonde, forsikringsselskaber og pengemarkedsforeninger.
Det betyder, at referencerenter spiller en central rolle i det finansielle system, banksystemet og økonomien generelt. Men hvad er det helt nøjagtigt, der gør dem så vigtige? Og hvorfor blev der gennemført reformer på dette område?
Hvorfor er referencerenter så vigtige?
De anvendes mange steder i økonomien
Referencerenter bruges i mange sammenhænge af enkeltpersoner og organisationer overalt i det økonomiske system.
Bankerne bruger dem fx ved udlån til både privatpersoner og erhvervskunder.
En bank kan aftale at låne penge ud til en virksomhed til en rente, der fastsættes som en bestemt referencerente plus 2 pct. Virksomheden skal altså betale en rente, der er 2 pct. højere end den gældende referencerente. Det betyder samtidig, at renten på lånet stiger, hvis referencerenten stiger, og at den falder, når referencerenten falder. Her kan referencerenten være en pålidelig, uafhængig og relativt enkel reference for alle involverede.
Virksomheder, banker og andre organisationer bruger også referencerenter til at værdiansætte poster på balancen. Med andre ord gør disse renter det nemmere for en revisor at udregne, hvor meget organisationerne (navnlig de finansielle aktiver, de ejer) i sidste ende er værd.
Referencerenter bruges også til mere komplekse finansielle transaktioner. Det kan fx være ved udstedelsen af værdipapirer med variable renter, i forbindelse med optioner, terminskontrakter og swaps.
Hvis vi fx tager en renteswap, så er det meget forenklet sagt en transaktion, der involverer to parter, som bliver enige om, at de hver især dækker den andens renteudgifter. I sådanne swaps kan mindst én af de to renter være bestemt af referencerenten. Dette skaber gennemsigtighed for alle involverede parter, medfører en vis standardisering af aftalen og gør det derfor lettere for alle parter at forhandle.
Referencerenter har også mange andre anvendelsesområder, fx beregning af strafrenter ved overtræk på kontoen, beregning af renter på visse detailindskud og aftaler om renter på realkreditlån og banklån til private.
Referencerenter er også en hjælp for centralbankerne i deres arbejde
Referencerenter kan også være af betydning for centralbankernes arbejde. I ECB bruger vi fx referencerenter i forbindelse med vores arbejde med at fastholde prisstabilitet i euroområdet.
Hvis en referencerente er en korrekt afspejling af de renter, som bankerne anvender til deres udlån og indlån, kan de hjælpe os til bedre at forstå, hvordan de finansielle markeder fungerer, og om der er adgang til penge i euroområdet. Disse oplysninger betyder, at vi træffer pengepolitiske beslutninger på et bedre grundlag. For hvis man ved, hvor let det er for bankerne at få adgang til penge, kan man beregne, hvor let det er for de samme banker at stille dem til rådighed for virksomheder og enkeltpersoner i form af lån. I sidste ende afspejles alt dette i prisniveauet.
Når vi kender den gældende referencerente, bliver det muligt at overvåge den reelle effekt af vores pengepolitiske beslutninger. Hvis ECB fx beslutter at sætte renten op eller ned, kan vi se effekten af denne beslutning ved at holde øje med, hvordan euroens referencerenter ændrer sig.
Hvorfor blev der gennemført reformer af referencerenterne, og hvad indebar det helt præcis?
Referencerenter er nyttige, så længe de anses for at være pålidelige og uvildige. Ideelt set skal de beregnes på en gennemsigtig måde, og de skal være offentlige og let tilgængelige. Hvis en kontrakt baseres på en pålidelig referencerente, kan ingen af kontraktens parter påvirke den aftalte rente. På denne måde kan en pålidelig referencerente sikre, at en kontrakts værdi forbliver objektiv, og at den ikke kan bestrides.
På grund af referencerenternes økonomiske betydning, er det helt afgørende, at de forbliver pålidelige. Dette sikres ved hjælp af klare ledelsesstrukturer og gennemsigtige metoder.
Det er baggrunden for, at de europæiske referencerenter har været genstand for betydelige reformer i de senere år. Reformprocessen var i høj grad drevet af EU's benchmarkforordning (BMR), som blev offentliggjort i 2016 og trådte i kraft i januar 2018.
EURSTR | Den korte eurorente (EURSTR) afspejler de usikrede dag til dag-engroslåneomkostninger i euro for bankerne i euroområdet. EURSTR offentliggøres på hver Target-bankdag på grundlag af transaktioner, der er gennemført og afviklet den foregående Target-bankdag (indberetningsdatoen "T") med en udløbsdato på T+1, som anses for at være blevet udført efter armslængdeprincippet og således afspejler markedsrenterne på en uvildig måde. EURSTR erstattede Eonia, den tidligere dag til dag-referencerente for euroen beregnet af ECB på vegne af EMMI (European Money Markets Institute), efter at en arbejdsgruppe for risikofrie eurorenter fra den private sektor anbefalede, at markedsdeltagerne gradvis erstatter Eonia med den nye korte eurorente (EURSTR), som ECB offentliggjorde 2. oktober 2019. Offentliggørelsen af Eonia ophørte 3. januar 2022. |
Euribor | Euribor er markedets usikrede referencerente. Den beregnes for flere løbetider (1 uge samt 1, 3, 6 og 12 måneder). EMMI er administrator for Euribor. For at bringe referencerenten i overensstemmelse med EU's benchmarkforordning (BMR) har EMMI i sin definition af Euribor præciseret, at det er den rente, til hvilken banker i det nuværende og tidligere EU og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) kan låne penge på det usikrede engros-euromarked. Euribor anvender den såkaldte hybridmetode. Denne beregningsmetode gør så vidt muligt brug af relevante usikrede markedstransaktioner, samtidig med at der anvendes modelbaserede beregninger baseret på transaktioner fra en række markeder, der er tæt forbundet med det usikrede europengemarked, i de tilfælde, hvor der ikke foreligger godkendte transaktioner. |
I 2017 besluttede ECB at udvikle den korte eurorente (EURSTR) – en ny referencerente, der blev tilgængelig fra 2. oktober 2019. Tanken var, at den nye rente skal fungere som bagstopper, i tilfælde af at den private sektor ikke længere kan videreføre sin egen dag til dag-referencerente, Eonia.
I 2018 anbefalede en arbejdsgruppe for risikofrie eurorenter fra den private sektor, at Eonia erstattes af EURSTR. Gruppen tog i denne forbindelse den feedback i betragtning, som den havde fået fra markedet.
Mere om EURSTR
EURSTR er udformet, således at den afspejler, hvor meget bankerne skal betale, når de låner penge fra dag til dag hos forskellige finansielle modparter uden at stille sikkerhed (kaldes nogle gange for "usikrede lån"). Disse modparter kan omfatte banker, pengemarkedsforeninger, investeringsforeninger eller pensionsfonde og andre finansielle aktører, herunder centralbanker.
Dermed har EURSTR et bredere anvendelsesområde end Eonia, som kun vedrører handel mellem banker. Hertil kommer, at de data om faktiske transaktioner, som ECB bruger til at beregne EURSTR, kommer fra et større antal banker end dem, der anvendes til Eonia. Den større basis beskytter mod manipulation og bidrager til, at EURSTR giver et pålideligt billede af prisen på et usikret lån i euroområdet.
Du kan læse mere på engelsk i dokumentet The euro short-term rate (€STR) methodology and policies, som blev offentliggjort i juni 2018. Du henvises også til de relevante spørgsmål og svar