Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 9. marts 2017

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at vi vil fortsætte opkøbene inden for opkøbsprogrammet APP på det nuværende månedlige niveau på 80 mia. euro indtil udgangen af denne måned, og at det fra april 2017 er hensigten, at nettoopkøbene fortsætter på et månedligt niveau på 60 mia. euro indtil udgangen af december 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende justering i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Nettoopkøbene vil blive foretaget parallelt med, at afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP geninvesteres, efterhånden som de forfalder.

Vores pengepolitiske foranstaltninger er fortsat med at fastholde de meget gunstige finansieringsforhold, som er nødvendige for at sikre en vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Foranstaltningernes løbende gennemslag til låneforholdene for virksomheder og husholdninger fremmer kreditgivningen og understøtter den stadig mere robuste genopretning af økonomien i euroområdet. Tillidsindikatorer peger i retning af, at konjunkturopsvinget kan være ved at tage fart. Den samlede inflation er steget igen, hvilket hovedsagelig skyldes stigende inflation i energi- og fødevarepriser. Det underliggende inflationspres er dog stadig afdæmpet. Styrelsesrådet vil fortsat se bort fra ændringer i HICP-inflationen, som vurderes at være forbigående og uden indvirkning på udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

En meget lempelig pengepolitik er stadig nødvendig, for at et underliggende inflationspres i euroområdet kan opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende justering i inflationsudviklingen, er vi klar til at udvide opkøbsprogrammet med hensyn til omfang og/eller varighed.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,4 pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal 2016 efter en tilsvarende vækst i 3. kvartal. De seneste tal, navnlig konjunkturbarometre, øger vores tillid til, at den aktuelle økonomiske vækst vil blive mere robust og bredere funderet. Gennemslaget fra vores pengepolitiske foranstaltninger understøtter den indenlandske efterspørgsel og fremmer den igangværende nedgearing. Opsvinget i investeringerne fremmes fortsat af meget gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet. Desuden har den stigende beskæftigelse, der også påvirkes positivt af tidligere strukturelle reformer, en positiv effekt på husholdningernes disponible realindkomst og understøtter dermed det private forbrug. Hertil kommer, at der er tegn på en noget kraftigere global genopretning og stigende verdenshandel. Den økonomiske vækst i euroområdet forventes imidlertid at blive dæmpet af et langsomt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer og balancetilpasninger, som stadig er påkrævet i en række sektorer.

Denne vurdering afspejles overordnet set i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som ECB's stab har offentliggjort i marts 2017. Fremskrivningerne viser en årlig vækst i realt BNP på 1,8 pct. i 2017, 1,7 pct. i 2018 og 1,6 pct. i 2019. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2016, er udsigten for væksten i realt BNP i 2017 og 2018 blevet opjusteret en smule. De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er blevet mindre udtalte, men de er fortsat nedadrettede og vedrører primært globale faktorer.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn er den årlige HICP-inflation i euroområdet steget yderligere, fra 1,1 pct. i december 2016 og 1,8 pct. i januar 2017 til 2,0 pct. i februar 2017. Stigningen afspejlede hovedsagelig en kraftig årlig stigning i inflationen i energipriser og priser på uforarbejdede fødevarer, mens der endnu ikke er nogen overbevisende tegn på en opadrettet tendens i den underliggende inflation. Den samlede inflation vil sandsynligvis holde sig på et niveau i nærheden af 2 pct. i de kommende måneder og for størstedelens vedkommende afspejle udsving i den årlige ændring i energipriserne. Mål for den underliggende inflation befinder sig dog fortsat på et lavt niveau og forventes kun at stige gradvist på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den forventede fortsatte økonomiske genopretning og den dertil svarende gradvise absorbering af uudnyttet kapacitet.

Denne udvikling er også afspejlet i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som ECB's stab har offentliggjort i marts 2017. Her ventes en årlig HICP-inflation på 1,7 pct. i 2017, 1,6 pct. i 2018 og 1,7 pct. i 2019. Sammenlignet med de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab offentliggjorde i december 2016, er udsigten for den samlede HICP-inflation blevet opjusteret væsentlig for 2017 og marginalt for 2018, mens den er forblevet uændret i 2019. Stabens makroøkonomiske fremskrivninger er betingede af, at alle vores pengepolitiske foranstaltninger gennemføres fuldt ud.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) fortsat robust. Den årlige vækstrate steg således til 4,9 pct. i januar 2017 (5,0 pct. i december 2016). Den årlige vækst i M3 blev, som i de foregående måneder, hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 8,4 pct. i januar 2017 (8,8 pct. i december 2016).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber var 2,3 pct. i januar 2017, hvilket var det samme som i den foregående måned. Den årlige vækst i udlån til husholdningerne var 2,2 pct. i januar 2017 (2,0 pct. i december 2016). Selv om udviklingen i bankernes kreditgivning fortsat afspejler den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer, understøtter de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger og herved kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for hurtigst muligt at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere målrettet bidrag til at styrke den økonomiske vækst. Gennemførelsen af strukturelle reformer skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge væksten i produktionspotentialet. På baggrund af den generelt begrænsede gennemførelse af landespecifikke henstillinger i 2016 er der behov for en større reformindsats i alle eurolande i 2017. Hvad angår finanspolitikken, bør alle lande øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at sikre tilliden til EU's styringsrammer.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.