Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Nicosia, 5. marts 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference i Nicosia. Jeg vil gerne takke nationalbankdirektør Chrystalla Georghadji for den store gæstfrihed og sende en særlig tak til hendes medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af de regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med vores forward guidance besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Hvad angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger er fokus nu på implementering.

Som opfølgning på beslutningerne 22. januar 2015 vil vi 9. marts 2015 begynde at opkøbe eurodenominerede værdipapirer udstedt af den offentlige sektor på det sekundære marked. Vi fortsætter også opkøbene af asset-backed securities og særligt dækkede obligationer, som vi igangsatte sidste år. Som tidligere meddelt, vil de månedlige opkøb af værdipapirer udstedt i den offentlige og private sektor tilsammen udgøre 60 mia. euro. Det er planen, at opkøbene skal foretages indtil udgangen af september 2016, og under alle omstændigheder indtil vi ser en vedvarende ændring af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med vores mål om at opnå en inflation på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Nærmere oplysninger om visse aspekter i forbindelse med gennemførelsen af programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor offentliggøres kl. 15.30 CET på ECB's websted.

Vi har allerede set mange positive effekter af disse pengepolitiske beslutninger. Forholdene på de finansielle markeder er blevet bedre, og den private økonomis omkostninger ved ekstern finansiering er faldet, hvilket også er resultatet af vores tidligere pengepolitiske foranstaltninger. Især er låneforholdene for virksomheder og husholdninger blevet forbedret betydeligt. Udviklingen i pengemængden og kreditgivningen er desuden blevet styrket.

Den betydelige yderligere lempelse af pengepolitikken understøtter og styrker tendensen til en gunstigere udvikling i euroområdets økonomi. På baggrund af den styrkede erhvervs- og forbrugertillid vil vores tiltag få større gennemslag i realøkonomien, hvilket vil bidrage til en yderligere forbedring af udsigterne til økonomisk vækst og en nedgang i den ledige kapacitet i økonomien. Derved bidrager vores tiltag til, at inflationen vender varigt tilbage til et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt og understøtter den faste forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt.

Lad mig give en nærmere forklaring af vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg realt BNP i euroområdet med 0,3 pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal 2014, hvilket var noget mere end tidligere forventet. De seneste data og især de konjunkturbarometre, som forelå indtil februar, peger i retning af en vis yderligere bedring i den økonomiske aktivitet i år. Fremadrettet forventer vi, at den økonomiske bedring vinder frem og gradvist bliver styrket. De lave oliepriser bør fortsat understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed. Den indenlandske efterspørgsel bør også blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og føre til løbende forbedringer af de finansielle forhold samt af de fremskridt, der er sket i den finanspolitiske konsolidering og med hensyn til de strukturelle reformer. Eksportefterspørgslen ventes endvidere at blive styrket af den forbedrede priskonkurrenceevne og det globale opsving. Bedringen i euroområdet vil dog sandsynligvis fortsat blive dæmpet af de påkrævede balancetilpasninger inden for forskellige sektorer og det forholdsvis langsomme tempo i gennemførelsen af de strukturelle reformer.

Denne vurdering afspejles også overordnet set i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som ECB's stab har offentliggjort i marts 2015. Her ventes en årlig stigning i realt BNP på 1,5 pct. i 2015, 1,9 pct. i 2016 og 2,1 pct. i 2017. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab offentliggjorde i december 2014, er fremskrivningerne af væksten i realt BNP i 2015 og 2016 blevet opjusteret som følge af den gunstige effekt af lavere oliepriser, den svagere effektive eurokurs og effekten af ECB's seneste pengepolitiske foranstaltninger.

Risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter er fortsat nedadrettede, men de er blevet mindre efter de seneste pengepolitiske beslutninger og faldet i oliepriserne.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet -0,3 pct. i februar 2015 mod ‑0,6 pct. i januar. Det negative resultat afspejler hovedsagelig følgerne af det betydelige fald i oliepriserne siden juli 2014. På baggrund af aktuelle informationer og futureskontrakter på olie ventes den årlige HICP-inflation at forblive meget lav eller negativ i de kommende måneder. Inflationen forventes dog at stige gradvist senere på året hjulpet på vej af den positive indvirkning, som vores seneste pengepolitiske foranstaltninger har på den samlede efterspørgsel, den lavere eurokurs og forventningen om en noget højere oliepris i de kommende år.

Denne vurdering afspejles også overordnet set i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som ECB's stab har offentliggjort i marts 2015. Her ventes en årlig stigning i HICP-inflationen på 0,0 pct. i 2015, 1,5 pct. i 2016 og 1,8 pct. i 2017. Sammenlignet med de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab offentliggjorde i december 2014, er fremskrivningen af inflationen for 2015 blevet justeret nedad, hvilket hovedsagelig skyldes faldet i oliepriserne. Til gengæld er inflationsfremskrivningen for 2016 blevet opjusteret en anelse som følge af den forventede effekt af vores seneste pengepolitiske foranstaltninger.

Styrelsesrådet vil fortsat nøje overvåge risiciene i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt. I denne sammenhæng vil vi især fokusere på gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger, den geopolitiske udvikling og udviklingen i valutakursen og energipriserne.

Under drøftelserne af de økonomiske udsigter og de nye fremskrivninger har Styrelsesrådet taget højde for, at stabens fremskrivninger er betingede af, at alle vores politiske foranstaltninger gennemføres fuldt ud. Desuden vedrører stabens martsfremskrivninger perioden frem til 2017. I denne sammenhæng understregede Styrelsesrådet endnu en gang, at usikkerheden ved fremskrivningerne stiger, i takt med at fremskrivningsperioden forlænges.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data den gradvise stigning i den underliggende vækst i det brede pengemængdemål (M3). Den årlige vækst i M3 er steget fra 3,8 pct. i december 2014 til 4,1 pct. i januar 2015. Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat af pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 9,0 pct. i januar.

Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) var på -0,9 pct. i januar 2015, mod -1,1 pct. i december 2014, og fortsatte den gradvise bedring i forhold til lavpunktet på -3,2 pct. i februar 2014. De kumulerede nettoudlånsstrømme over tre måneder var positive i januar for anden måned i træk sammenlignet med de betragtelige nettoindfrielser for et år siden. På trods af disse forbedringer er långivningen til ikke-finansielle selskaber stadig svag og afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg yderligere til 0,9 pct. i januar 2015 mod 0,8 pct. i december 2014. Vores seneste pengepolitiske foranstaltninger bør understøtte en yderligere forbedring af kreditstrømmene.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at Styrelsesrådets seneste beslutninger virker efter hensigten. Den målrettede gennemførelse af alle vores pengepolitiske foranstaltninger bør understøtte et opsving i euroområdet og få inflationen til at nærme sig et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik bidrager til at understøtte den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger skal andre politiske områder yde et effektivt bidrag. I lyset af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet vil et konjunkturopsving på linje med ECB-stabens martsfremskrivninger, ikke være tilfredsstillende. For at sætte gang i investeringerne og jobskabelsen samt løfte produktiviteten er det nødvendigt, at både produkt- og arbejdsmarkedsreformer og tiltag, der skal forbedre erhvervsmiljøet for firmaer, understøttes i flere lande. Det er vigtigt, at strukturelle reformer gennemføres hurtigt, troværdigt og effektivt, da de ikke blot vil styrke en vedvarende vækst i euroområdet i fremtiden, men også give større forhåbninger om en øget indtjening samt tilskynde firmaer til at øge investeringerne i dag og dermed fremskynde det økonomiske opsving. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Tilliden til vores finanspolitiske rammer er afhængig af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten. Som følge af nødvendigheden af at fremskynde strukturelle reformer i en række lande er det også nødvendigt, at proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer gennemføres effektivt for at takle de meget store ubalancer, der er i de enkelte medlemslande.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.