På mødet i dag traf ECB's styrelsesråd følgende pengepolitiske beslutninger:
- Renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer nedsættes med 10 basispoint til 0,05 pct. fra og med den operation, der afvikles den 10. september 2014.
- Renten på den marginale udlånsfacilitet nedsættes med 10 basispoint til 0,30 pct. med virkning fra den 10. september 2014.
- Renten på indlånsfaciliteten nedsættes med 10 basispoint til -0,20 pct. med virkning fra den 10. september 2014.
Formanden for ECB giver en redegørelse for disse beslutninger på en pressekonference, der begynder i dag kl. 14.30 CET.
Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.