Eurosystemets konsoliderede balance pr. 6. marts 2009
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 6. marts 2009, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 37 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004) og til en anden centralbank i Eurosystemets køb af guld.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 2,2 mia. euro til 277,5 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar. Torsdag den 5. marts 2009 udløb en likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar på 75,1 mia. dollar, og en ny på 76,5 mia. dollar, med en løbetid på syv dage, blev afviklet. Denne transaktion i amerikanske dollar blev udført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve. Onsdag den 4. marts 2009 udløb en EUR/CHF-valutaswap på 35,4 mia. schweiziske franc, og en ny på 35,1 mia. schweiziske franc, med en løbetid på syv dage, blev afviklet. Denne operation blev udført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem ECB og Schweizerische Nationalbank og havde ingen indflydelse på Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta.
Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) steg med 0,9 mia. euro til 286,2 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 3,9 mia. euro til 746 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 6,7 mia. euro til 122,2 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 24,6 mia. euro til 560,7 mia. euro. Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer (aktivpost 5) blev desuden reduceret som følge af omklassificeringen af 10,2 mia. euro – svarende til den samlede nominelle værdi af Eurosystemets tilgodehavender hos fem modparter, der misligholdt deres forpligtelser i 2008 – fra aktivpost 5 til andre aktiver (aktivpost 9). For nærmere oplysninger henvises til pressemeddelelsen af 5. marts 2009. Onsdag den 4. marts 2009 udløb en primær markedsoperation på 237,8 mia. euro, og en ny på 244,1 mia. euro blev afviklet.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,5 mia. euro (mod 0,7 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 135,6 mia. euro (mod 104,9 mia. euro i ugen før).
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 12,2 mia. euro til 179,4 mia. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 217.743 | −37 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 156.800 | 1.116 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 13.119 | 0 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 143.681 | 1.116 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 135.981 | 1.327 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 21.000 | −591 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 21.000 | −591 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 696.826 | −4.051 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 244.147 | 5.724 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 452.198 | −9.597 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 478 | −174 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 3 | −4 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 29.134 | 1.637 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 286.182 | 927 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 37.425 | 0 | |
9 | Andre aktiver | 259.729 | 20.223 | |
Aktiver i alt | 1.840.819 | 20.550 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 746.035 | 3.901 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 315.618 | 18.450 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 179.448 | −12.249 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 135.612 | 30.701 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 0 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 558 | −3 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 300 | 24 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 130.426 | −6.479 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 122.236 | −6.675 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 8.190 | 196 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 204.741 | 2.180 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | −249 | 30 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 10.057 | 246 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 10.057 | 246 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 5.446 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 180.115 | 2.194 | |
11 | Revalueringskonti | 176.589 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 71.742 | 4 | |
Passiver i alt | 1.840.819 | 20.550 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt