Eurosystemets konsoliderede balance pr. 29. december 2006
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 29. december 2006, steg guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 2,8 mia. euro, hvilket hovedsagelig svarede til de kvartalsvise revalueringer. Andre bevægelser i ugens løb medførte en nettostigning på 36 mio. euro. Stigningen skyldtes hovedsagelig, at en centralbank i Eurosystemet affinerede sine beholdninger af guldmønter med et lavere finguldindhold og omsmeltede dem til finguldbarrer, hvilket medførte en bevægelse mellem denne aktivpost og aktivposten andre aktiver (aktivpost 9). Denne bevægelse mere end opvejede en anden centralbank i Eurosystemets salg af guld til en værdi af 19 mio. euro (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld 27. september 2004).
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 4,8 mia. euro til 147,4 mia. euro, som hovedsagelig skyldtes virkningen af den kvartalsvise revaluering af aktiver og passiver. Kunde- og porteføljetransaktioner i den betragtede periode medførte et fald på 0,1 mia. euro.
Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) faldt med 0,4 mia. euro til 77,6 mia. euro. Faldet skyldtes såvel transaktioner som revalueringer. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 0,2 mia. euro til 628,2 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 13 mia. euro til 45,2 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 8,5 mia. euro til 450 mia. euro. Torsdag den 28. december 2006 udløb en primær markedsoperation på 321,5 mia. euro, og en ny på 330,5 mia. euro blev afviklet.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,1 mia. euro (mod praktisk taget nul i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 0,6 mia. euro (ligeledes praktisk taget nul i ugen før).
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 3,7 mia. euro til 173,5 mia. euro.
Revaluering af Eurosystemets aktiver og passiver ved årets udgang
I overensstemmelse med de harmoniserede bogføringsregler for Eurosystemet revalueres Eurosystemets beholdninger af guld, fremmed valuta, værdipapirer og finansielle instrumenter til markedskurser og -priser ved udgangen af hvert kvartal. Nettovirkningen af revalueringen på de enkelte balanceposter pr. 29. december 2006 fremgår af den særskilte kolonne "Ændring i forhold til ugen før pga. revalueringer". Guldprisen og de vigtigste kurser anvendt ved revalueringen af balanceposterne var følgende:
Guld: EUR 482,688 pr. fine oz.
USD: 1,3170 pr. EUR
JPY: 156,93 pr. EUR
Særlige trækningsrettigheder (SDR): EUR 1,1416 pr. SDR
Eurosystemets åbningsbalance for 2007, der inkluderer Banka Slovenije
Banka Slovenije er indtrådt i Eurosystemet pr. 1. januar 2007. ECB offentliggør derfor den 9. januar 2007 en konsolideret åbningsbalance for Eurosystemet pr. 1. januar 2007 sammen med den næste konsoliderede ugentlige balance.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. i)transaktioner ii)revalueringer |
|||
---|---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | |||||
i) | ii) | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 176.768 | 36 | 2.717 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 142.291 | −6 | −4.669 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 10.658 | −44 | −285 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 131.633 | 38 | −4.384 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 23.402 | 1.096 | −559 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 11.967 | 422 | −5 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 11.967 | 422 | −5 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 450.540 | 9.042 | 0 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 330.452 | 8.954 | 0 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 120.000 | 0 | 0 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 88 | 88 | 0 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 0 | 0 | 0 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 11.360 | 563 | 0 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 77.614 | −186 | −184 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 39.359 | −527 | −26 | |
9 | Andre aktiver | 217.679 | 197 | 748 | |
Aktiver i alt | 1.150.980 | 10.636 | −1.977 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. i)transaktioner ii)revalueringer |
|||
---|---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | |||||
i) | ii) | ||||
1 | Seddelomløb | 628.238 | 227 | 0 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 174.051 | −3.175 | 0 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 173.482 | −3.714 | 0 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 567 | 538 | 0 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 0 | 0 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 2 | 1 | 0 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 65 | −22 | 0 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 53.354 | 12.844 | 0 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 45.165 | 13.012 | 0 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 8.189 | −168 | 0 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 16.614 | −334 | 0 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 89 | 3 | −2 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 12.621 | 1.182 | −417 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 12.621 | 1.182 | −417 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 5.582 | 0 | −119 | |
10 | Andre forpligtelser | 73.788 | −64 | 291 | |
11 | Revalueringskonti | 121.991 | 0 | −1.730 | |
12 | Kapital og reserver | 64.587 | −25 | 0 | |
Passiver i alt | 1.150.980 | 10.636 | −1.977 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt