Hvad er Target2-saldi?

12. august 2020

Du har måske læst i nyhederne, at der er eurolande, som har store negative Target2-saldi (forpligtelser), mens andre har store positive saldi (tilgodehavender) – og en masse teorier om, hvad det kan indebære. Men hvad betyder disse saldi egentlig?

Hvad er Target2?

Target2 ("Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system 2") er et system, der flytter penge fra én bank til en anden, både inden for og på tværs af landegrænser. Det bruges af centralbanker og forretningsbanker til at afvikle betalinger i euro og til sikkert og nemt at flytte penge mellem hinanden. Dette er helt afgørende for, at økonomien kan fungere.

Både centralbanker og forretningsbanker har konti i Target2-systemet.

Læs mere om Target2, og hvordan systemet fungerer

Hvad er Target2-saldi?

Penge flyttes hele tiden i et integreret marked, også på tværs af landegrænser. Hver eneste euro er begyndt sin rejse i et bestemt land i euroområdet eller i ECB, men er selvfølgelig ikke nødvendigvis blevet der.

Nettostrømmen af penge mellem to lande (dvs. den samlede værdi, der er modtaget, minus den samlede værdi, der er sendt ud af landet) registreres på balancen i de to involverede landes nationale centralbanker, uanset om overførslen blev initieret af en forretningsbank eller centralbanken. Akkumuleres disse pengestrømme over tid, opstår Target2-saldi. ECB sender og modtager også penge på tværs af landegrænser i forbindelse med gennemførelsen af pengepolitikken, og ECB har derfor også selv en Target2-saldo.

For at undgå, at der skal opgøres en separat saldo mellem den enkelte centralbank i euroområdet og alle de andre centralbanker i euroområdet og ECB, reduceres alle bilaterale saldi ved hver dags afslutning til én enkelt saldo i forhold til ECB.

Kort fortalt: Hvis banker i et land – samlet set – har sendt flere penge gennem Target2, end de har modtaget, vil det pågældende lands centralbank have en negativ saldo. Hvis de har modtaget mere, end de har sendt, vil centralbanken have en positiv saldo. Hvis udbetalingerne og indbetalingerne var præcis lige store, ville centralbankens Target2-balance være nul.

Akkumuleringen af pengestrømme over tid skaber Target2-saldi

Hvorfor sender bankerne penge til banker i andre lande?

Centralbanker og forretningsbanker foretager grænseoverskridende betalinger til hinanden gennem Target2:

som betaling for varer, tjenesteydelser eller finansielle aktiver, der kommer fra et andet land (til dem selv eller på vegne af deres kunder)

når de vil låne hinanden penge

til gennemførelse af pengepolitikken, fx de primære markedsoperationer, der udføres af euroområdets nationale centralbanker, hvor bankerne kan låne penge af centralbankerne mod tilstrækkelig sikkerhedsstillelse

Hvorfor omtales en positiv Target2-saldo som et tilgodehavende og en negativ balance som en forpligtelse?

Det har noget at gøre med bogføring og balancer. Så for at forstå denne sammenhæng er der to ting, vi skal huske på:

1. Euroområdet har en fælles valuta, men fordi det består af flere lande, er der ikke én centralbank med én balance for euroen. I stedet har centralbankerne i de enkelte lande deres egen balance. Target2 har særskilte centralbankkomponenter, som afspejler dette.
2. Når en centralbank udsteder penge første gang, registreres det på dens balance. Pengene registreres på balancens passivside (som indskud), mens de aktiver (eller tilgodehavender), der svarer til de skabte penge, registreres på aktivsiden (fx som lån).

Lad os vende tilbage til Target2: Når der flyttes penge mellem eurolande via Target2, registrerer centralbanken i modtagerlandet det på sin balance som en yderligere forpligtelse. Men det er kun forpligtelsen, der flyttes. Aktivet forbliver på den oprindelige balance.

Hvis euro, der oprindeligt er udstedt i Italien, fx havner i Tyskland, har den tyske centralbank, set ud fra en bogføringssynsvinkel, en yderligere forpligtelse (pengene). Aktivet derimod forbliver i den italienske centralbank. Det betyder, at balancerne ikke længere balancerer. Den tyske centralbank er nødt til at tilføje en balancepost for at afspejle, at der nu er flere euro på dens balance end den oprindeligt skabte, mens den italienske centralbank er nødt til at tilføje en balancepost for at afspejle, at den har færre euro på balancen, end den oprindeligt skabte. Denne balancepost – der kaldes Target2-balancen – er et tilgodehavende (eller aktiv) for Bundesbank og en forpligtelse for Banca d'Italia.

Men i en valutaunion som euroområdet skelnes der selvfølgelig ikke mellem euro, der er udstedt i forskellige lande. Udstedelsen skal ske et eller andet sted. De udstedte euro behøver dog ikke nødvendigvis at blive på dette sted. Det var rent faktisk vigtigt og en del af begrundelsen for at oprette en valutaunion, at valutaen frit og nemt kan bevæge sig rundt til andre lande.

Tilgodehavender og forpligtelser i Target2

Hvorfor har Target2-saldiene været stigende siden den finansielle krise?

Forretningsbanker låner normalt penge til hinanden via pengemarkedet. Men da krisen ramte i 2008, forsvandt tilliden, og en af konsekvenserne var, at flere penge blev holdt i eller flyttet til lande, der blev opfattet som mindre sårbare. Det betød, at forretningsbankerne i de lande, der var hårdest ramt af krisen, havde problemer med at skaffe finansiering, og fordi långivningen mellem banker er afgørende for banksektorens funktion, trådte ECB og de nationale centralbanker i euroområdet til.

Centralbankerne sørgede for den nødvendige finansiering til forretningsbankerne. Størstedelen af disse penge blev brugt til at erstatte den markedsbaserede finansiering, der var tørret ud – især lån ydet af banker i lande, der blev opfattet som mindre sårbare, til banker i lande, der blev opfattet som mere sårbare. I årene fra 2008 til 2012 voksede Target2-saldiene derfor på grund af den større mængde penge, der var blevet skabt, og som – på nettobasis – krydsede landegrænserne.

Siden 2015 er Target2-saldiene steget igen, hvilket dog skete af andre årsager. Stigningen hænger sammen med de pengepolitiske beslutninger, som ECB har truffet sammen med alle centralbankerne i Eurosystemet.

Med hvilke tiltag har ECB, sammen med de nationale centralbanker i euroområdet, bidraget til at øge Target2-saldiene siden 2015?

I 2015 indførte ECB et nyt program – programmet til opkøb af aktiver (opkøbsprogrammet) – der er en del af den pakke af foranstaltninger, som skal understøtte bestræbelserne på at bringe inflationen tilbage til et niveau, der er i overensstemmelse med vores inflationsmål. Som led i dette program køber centralbankerne i de enkelte lande i euroområdet forskellige aktiver på tværs af landegrænser, som de betaler med penge. Det betyder, at den samlede mængde penge stiger igen. Denne gang er det dog sket på ECB's foranledning.

De aktiver, som en centralbank køber, ejes ofte af investorer i et andet land – også lande uden for euroområdet – som typisk har bankkonti i et af euroområdets finanscentre, fx Frankfurt, Luxembourg eller Amsterdam.

Man kan fx forestille sig, at den spanske centralbank inden for opkøbsprogrammet køber en obligation, der ejes af en investor, hvis bankkonto er i Frankfurt. For at sende betalingen til sælgerens tyske bankkonto foretager Banco de España en grænseoverskridende overførsel via Target2. Sælgers bankkonto krediteres, og Bundesbank registrerer en stigning i sit Target2-tilgodehavende, mens Banco de España øger sin Target2-forpligtelse.

Da mange aktiver er blevet købt af investorer med bankkonti i Tyskland, har der været en strøm af penge til Tyskland. Pengene er derefter blevet i lande som Tyskland, fordi afkastet på andre sikre investeringer (som fx indenlandske statsobligationer) har været forholdsvis lavt. Denne akkumulering af penge har betydet, at Bundesbanks Target2-tilgodehavende er steget. På den anden side er forpligtelserne hos de lande, der sender penge, øget.

Stigende Target2-saldi giver altså ikke anledning til bekymring?

Target2-saldi kan være en vigtig indikator for, hvad der sker i økonomien, dvs. i hvilken retning pengene bevæger sig rundt i euroområdet. Drivkræfterne bag og fortolkningen af dem kan dog ændre sig over tid, lige som pengestrømme på tværs af landegrænser er et centralt element i en valutaunion.

Target2-saldi kan nogle gange signalere, at noget er galt, fx hvis en masse penge strømmer ud af et bestemt land på grund af bekymringer over den finansielle situation i landet. Hvis det er tilfældet, er Target2-saldi ikke det eneste tegn på, at der er et problem.

Landenes aktuelle Target2-saldi er fremfor alt resultatet af pengepolitiske foranstaltninger, som ECB har truffet med henblik på at styrke økonomien. De skyldes ikke finansielt stress og giver derfor ikke anledning til bekymring.

Læs mere om emnet:

• TARGET balances and the asset purchase programme, Economic Bulletin 7/2016
• Remarks at the BNYM 20th anniversary dinner on the dynamics of TARGET2 balances and monetary policy implementation, tale holdt af direktionsmedlem Peter Praet 15. september 2016