Spørgsmål og svar om gennemgangen af den pengepolitiske strategi

Senest opdateret 8. juli 2021 for at afspejle afslutningen på gennemgangen af den pengepolitiske strategi

Hvad handlede gennemgangen af den pengepolitiske strategi om?

Alle økonomier har brug for en sikker og stabil valuta. Den vigtigste opgave for ECB som centralbank for euroen er at sikre prisstabilitet i euroområdet.

For at sikre, at vores strategi passer til formålet og bidrager til at opfylde det mandat, vi har fået til holde priserne stabile, gennemgik vi strategien sammen med de 19 nationale centralbanker i euroområdet. Gennemgangen drejede sig ikke om, hvad vi gør, men hvordan vi gør det.

Vi så på:

• hvad vi helt præcis mener med "prisstabilitet", dvs. hvilken inflationsrate vi bør sigte efter
• den måde, vi analyserer økonomien på, så vi kan opdage risici i tilknytning til prisstabilitet i god tid og forstå, hvordan vores afgørelser påvirker interessenterne, fx forbrugere, virksomheder, markeder og banker
• hvordan emner som fx beskæftigelse, social inklusion, klimaændringer og finansiel stabilitet også er relevante, når vi skal opfylde vores mandat
• de pengepolitiske instrumenter, vi bruger, herunder renter og opkøb af aktiver
• den måde, vi er i kontakt med dig og kommunikerer med dig på, fordi euroen er et offentligt gode, og fordi vi ønsker, at alle borgere forstår vores målsætning og beslutninger.

Hvornår fandt gennemgangen af ECB's pengepolitiske strategi sted?

Vi begyndte gennemgangen af den pengepolitiske strategi 23. januar 2020. Vi præsenterede resultatet 8. juli 2021.

Startside for gennemgangen af den pengepolitiske strategi

Hvorfor foretog ECB overhovedet en gennemgang af den pengepolitiske strategi?

Siden ECB's seneste gennemgang af den pengepolitiske strategi i 2003 er der sket grundlæggende ændringer i økonomien. Aftagende vækst og eftervirkningerne af den finansielle krise har presset renterne nedad, og det gør det vanskeligere for ECB og andre centralbanker at føre en lempeligere pengepolitik i perioder med langsom økonomisk vækst. Derfor har vi taget et større antal af instrumenter i brug. Udviklinger som globalisering, digitalisering, en aldrende befolkning og klimaændringer udgør også nye udfordringer for økonomien. ECB ønsker at gøre sin pengepolitiske strategi så effektiv som mulig under disse udfordrende og skiftende forhold – både nu og i fremtiden.

Der var flere årsager til, at vi iværksatte en gennemgang af vores pengepolitiske strategi i 2020.

De historisk lave renter.

Der er flere grunde til, at renterne er lave. Det tempo, som økonomierne vokser i over tid, falder, produktiviteten (hvor effektivt vi arbejder) i de mest avancerede økonomier stiger langsommere, og befolkningen ældes. Aftagende produktivitet og en stadig mindre aktiv del af befolkningen presser renterne nedad. En befolkning med stadig flere ældre sparer mere op, og det presser renterne endnu længere nedad.

Grænser for rentenedsættelser

Centralbankerne har normalt hævet renterne, når inflationen var for høj. Når inflationen var for lav, satte de renterne ned for at understøtte den økonomiske aktivitet. Nu er renterne tæt på nul eller endda negative, og det gør det vanskeligere for ECB og andre centralbanker at nedsætte renterne, sådan som de typisk ville gøre i perioder med langsom vækst og lav inflation. Som reaktion på disse begrænsninger og for at sikre prisstabilitet er der indført nye instrumenter, såsom ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, fx programmer til opkøb af aktiver.

Klimaændringer, den igangværende globalisering, den hastige digitalisering og finansielle strukturer i forandring

Disse tendenser kan have uventede virkninger for verden, for den måde økonomien fungerer på, og således også for vores pengepolitik.

Hvordan kunne europæerne komme med input til gennemgangen?

Som en del af gennemgangen af den pengepolitiske strategi lyttede vi til en lang række interessenters synspunkter. Vi ville gerne opnå en bedre forståelse af folks forventninger og bekymringer og finde den bedste måde, som vi kan opfylde vores mandat til at fastholde prisstabilitet på.

Europæerne havde mulighed for at komme med input via ECB Listens-portalen indtil udgangen af oktober 2020.

ECB Listens – Sammendrag af indkomne svar via ECB Listens-portalen

ECB og vores kolleger i de nationale centralbanker har afholdt en række konferencer og workshopper i hele euroområdet. Vi ville gerne høre fra alle, herunder offentligheden og civilsamfundsorganisationer.

Det er vores hensigt at fortsætte med disse lyttearrangementer i alle eurolande.

ECB Listens – Midtvejsrapport, som indeholder et sammendrag af gennemgangen Mere information om de nationale lyttearrangementer

Offentliggjorde I det input, I fik ved lyttearrangementerne, der blev afholdt i løbet af gennemgangen af den pengepolitiske strategi?

Ja. Vi offentliggjorde sammendrag af de kommentarer, vi modtog på disse arrangementer, via vores digitale kanaler.

ECB Listens – Sammendrag af indkomne svar via ECB Listens-portalen ECB Listens – Midtvejsrapport, som indeholder et sammendrag af gennemgangen

Hvad mener I med, "at det ikke drejer sig om, hvad vi gør, men hvordan vi gør det"?

ECB's mål er nedfældet i EU-traktaterne. Så gennemgangen omfattede alle aspekter af vores pengepolitiske strategi samtidig med, at vi respekterede rammerne for vores mandat. Vi gik til opgaven med et åbent sind.

EU-traktaterne

Ændrede gennemgangen af den pengepolitiske strategi også jeres måde at føre tilsyn med bankerne på?

Gennemgangen dækkede forskellige aspekter af vores pengepolitik. Den omfattede ikke ECB's rolle inden for banktilsyn. Den måde, vi fører tilsyn med bankerne på, er uafhængig af vores pengepolitik.

Banktilsyn

Var det den første gennemgang af den pengepolitiske strategi, som ECB foretog?

ECB's pengepolitiske strategi blev første gang vedtaget i 1998. Det var året, hvor ECB begyndte sit arbejde. ECB evaluerede og præciserede strategien i 2003.

Gennemgår andre centralbanker også deres strategier?

Ja, det gør de. For eksempel afsluttede Federal Reserve i USA en gennemgang i 2020. I Storbritannien meddelte Bank of England i januar 2020, at den iværksatte en gennemgang, som ventedes at ville tage et år. Bank of Canada gennemgår sit inflationsmål hvert femte år.